13.3 C
Copenhagen
mandag 28. april 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Byrgesen langer ud efter manglende åbenhed i ADP

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Løsgænger i Fredericia Byråd, Karsten Byrgesen, retter skarp kritik mod håndteringen af en mulig erhvervelse af en del af Hanstholm Havn. Byrgesen mener, at processen omkring Associated Danish Ports’ (ADP) forhandlinger om købet af en ejerandel i havnen er blevet holdt skjult for byrådet og offentligheden, på trods af tidligere løfter om større åbenhed.

Karsen Byrgesen forklarer, at han først blev bekendt med sagen via medierne:

– Jeg blev virkelig overrasket, da jeg læste i medierne, at vores havneselskab, Associated Danish Ports (ADP), som Fredericia Kommune ejer 89% af, er ved at købe sig ind i Hanstholm Havn. Jeg fik først kendskab til det, fordi en politiker fra Enhedslisten i Thisted Kommune kom til at afsløre det ved et byrådsmøde. Borgmesteren måtte hurtigt rette ham, da informationen var fra et lukket møde.

Ifølge Byrgesen er forhandlingerne om at købe 61% af Hanstholm Havn blevet ført uden nogen form for orientering af byrådet, selvom sagen har været undervejs i et halvt år. Han påpeger, at det strider imod de løfter, der blev givet under valgkampen i 2021, om at skabe større gennemsigtighed omkring ADP’s aktiviteter.

– Jeg satte fokus på, at vi har et stort økonomisk aktiv der, men at vi ved så lidt om, hvad der foregår. Jeg fik politikerne til at love, at der ville være mere åbenhed, og at vi skulle have mulighed for at blive informeret, især på lukkede møder. Men i stedet har borgmesteren og Tommy Nielsen fra det konservative og bestyrelsen formået at holde det hemmeligt i seks måneder, siger Byrgesen og tilføjer, at han kontaktede kommunaldirektøren, som bekræftede oplysningerne og tilbød ham en orientering.

Byrgesen valgte dog at afslå, fordi han ikke ønskede at modtage information på den måde, da det ville sætte ham i en situation, hvor han ikke kunne kommentere på sagen. 

– Jeg er skuffet over, hvordan både Økonomi- og Erhvervsudvalget samt især borgmesteren og Tommy Nielsen, som sidder i havnens bestyrelse, har håndteret det, siger han. 

Kritik af økonomisk gevinst for Fredericia

Karsten Byrgesen stiller samtidig spørgsmålstegn ved, hvad Fredericia Kommune egentlig får ud af en investering i Hanstholm Havn. Han anerkender, at ADP har en dygtig ledelse, som har skabt store økonomiske resultater og gennemført imponerende investeringer, men påpeger, at fordelene for kommunens borgere er begrænsede.

– Når vi ser på det forretningsmæssige aspekt, hvad har Fredericia By egentlig at vinde ved at eje 51% af Hanstholm Havn? Der er ingen umiddelbar fordel for os, men vi risikerer en stor økonomisk byrde, som ADP tager for os, siger Byrgesen.

Han fremhæver, at ADP genererer betydelige overskud og har foretaget omfattende investeringer i blandt andet Syddanmarks største lagerhaller ved Danmark C. Ifølge Byrgesen er det bevis på selskabets dygtighed, men det ændrer ikke på, at Fredericia Kommune kun kan trække et begrænset årligt beløb på omkring 7 millioner kroner ud af selskabet. Samlet set må kommunen ikke trække mere end 700 millioner kroner, hvilket betyder, at midlerne ikke kan bruges til direkte forbedringer for borgerne.

– Det betyder, at vi ikke får noget ud af havnen, som vi kan bruge til at forbedre forholdene for Fredericias borgere. Vi må ikke trække mere end 700 millioner ud af selskabet, forklarer han og fortsætter: 

– Der er store summer i havneselskabet, takket være den dygtige ledelse. De har investeret i nogle af Syddanmarks største lagerhaller i havnen, i det, der kaldes Danmark C. Her er der bygget to bygninger på 600 meters længde og 24 meters højde, samt en 40 meter dybde. Havnen ejer også disse bygninger, og Fredericia Kommune ejer dem også. Men jeg forstår ikke, hvorfor vi skal begynde at eje mere af Hanstholm Havn. Det virker ikke fornuftigt, at vi skal eje mere, når vi ikke får noget ud af det.

Byrgesen understreger, at hans interesse ligger i at sikre, at kommunens investeringer kommer borgerne direkte til gode. Han er kritisk over for de begrænsede muligheder for at få midlerne ud af selskabet og påpeger, at selv arbejdspladserne, der skabes gennem ADP’s vækst, ikke nødvendigvis gavner Fredericia.

– Min interesse er, at vi har dygtige mennesker, som tjener store penge til et selskab, vi ejer, men vi kan ikke få pengene ud. Det giver jo ingen mening at have et kommunalt ejet havneselskab og ikke kunne bruge pengene til noget for borgerne i Fredericia, påpeger han.

Efterlyser åben debat

Karsten Byrgesen efterlyser afslutningsvis en grundig debat om, hvilke investeringer i ADP og havneprojekter Fredericia Kommune bør prioritere.

– Vi bliver nødt til at stille os selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, vi får ud af det? Hvis der er vækst på Hanstholm Havn, vil det kun gavne ADP, ikke os som ejer. Det gavner ikke borgerne i Fredericia på nogen måde, siger han afsluttende.

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør en forskel

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort sig flere erfaringer om både de praktiske udfordringer og de politiske dynamikker, der følger med at være parlamentsmedlem i Bruxelles.

– Når du træder ind i Europaparlamentet, bliver du hurtigt klar over, hvor meget der handler om kontrol og ansvar. Du skal ansætte medarbejdere, finde en bolig og tage hånd om alt det praktiske selv. De første par måneder går næsten alene med det, fortæller Niels Flemming Hansen, der er retur i Bruxelles.

– Jeg var heldig, da jeg startede. Jeg kom til Bruxelles allerede den 11. juni, kort efter valget den 9. juni. Jeg havde en medarbejder med, som allerede havde erfaring fra arbejdet i København, og vi tog simpelthen rygsækken på og klarede det sammen. Det gav os en god start, blandt andet fordi vi hurtigt kom i kontakt med nogle erfarne parlamentsmedlemmer, heriblandt svenske kollegaer, som hjalp os med at finde os til rette.

Niels Flemming Hansen er kommet godt på plads i Bruxelles. Nu gælder det arbejdet for Europa.

En vigtig del af hans arbejde har været i EPP-gruppen, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål omkring fremtidens europæiske forsvar. Her har han været i tæt kontakt med danske virksomheder og organisationer for at få input til arbejdet.

– Jeg arbejder ved at tage kontakt til virksomheder og organisationer i Danmark, som har indsigt i forsvaret, for at få input. Det er en tilgang, jeg har haft stor glæde af, fordi det bygger bro mellem vores nationale interesser og det europæiske samarbejde.

Sammenlignet med Folketinget er der markant forskel på arbejdsdynamikken i Europaparlamentet, hvor der er mere end 700 medlemmer.

– Når man sammenligner Europaparlamentet med Folketinget, er den største forskel størrelsen. I Folketinget er vi 179 medlemmer, mens Europaparlamentet har over 700. Det gør en kæmpe forskel, både i arbejdsgangen og i kompleksiteten af opgaverne. Man lærer hurtigt at hæve blikket og se ud over Danmarks grænser for at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs af Europa. Den erfaring har været uvurderlig for mig.

Arbejdet byder på et væld af møder. Her med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionsformand

Niels Flemming Hansen understreger, at politisk erfaring er afgørende for at navigere i EU-politik.

– Det er vigtigt at have politisk erfaring, før man træder ind i Europaparlamentet. Politik er kompromisernes kunst, og i EU bliver det særlig tydeligt. Der er mange nuller bag tallene, men det vigtigste er at gøre lovgivningen forståelig for almindelige mennesker. Han arbejder blandt andet med små og mellemstore virksomheder, som han mener har behov for at få lovgivningen gjort mere tilgængelig.

Netop det med at gøre lovgivningen mere tilgængelig er vigtigt for Niels Flemming Hansen, der selv har drevet virksomhed i en menneskealder. Han er også blevet formand for SME i Bruxelles (Små og mellemstore virksomheder red.). De virksomheder udgør en væsentlig del af arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, men samtidig står de over for unikke udfordringer, når det gælder regulering, vækstmuligheder og innovation. I EU defineres SMV’er som virksomheder med færre end 250 ansatte og en årlig omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en samlet balance på højst 43 millioner euro.

– Jeg er formand for SME Europe og leder også SME Circle, som fokuserer på virksomhedernes interesser. Vi forsøger at gøre lovgivningen mere tilgængelig og skabe bedre rammer for vækst.

Selvom hverdagen er krævende, sætter Hansen pris på den fleksibilitet, arbejdet giver ham.

– Hverdagen som parlamentsmedlem er spændende, men også krævende. Jeg tager som regel hjem til Danmark hver weekend, hvilket giver mig mulighed for at se venner og familie og lade op til en ny uge. Når jeg er i Bruxelles, er dagene lange. Jeg lander typisk mandag og starter arbejdet allerede tidligt næste morgen. Min kalender er fyldt med møder, debatter og lovgivningsarbejde. Jeg har et stærkt hold af medarbejdere, som hjælper med at tygge sig igennem den komplekse lovgivning og sikre, at vi altid er forberedte.

Bureaukratiet i EU har været en øjenåbner for Hansen.

– En af de ting, der har overrasket mig mest, er bureaukratiets omfang. I EU får vi virkelig bureaukratiet at se i sin yderste potens. Det er en udfordring at gøre politikken forståelig for borgerne, men der er heldigvis konkrete eksempler, som gør en forskel. Eksemplerne, som han fremhæver, inkluderer standardiseringen af opladere og EU-lovgivning omkring genanvendelse af dåser, der har haft konkret positiv indvirkning på hverdagen.

Hansen værdsætter også den frihed, han har til at arbejde på tværs af grænser.

– Jeg vil også fremhæve den frihed, det giver at være i Europaparlamentet. Det er et sted, hvor du får mulighed for at tænke og handle på tværs af grænser. Men det er også et sted, hvor du lærer at værdsætte hjemmet. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan kombinere mit arbejde med at komme hjem til Danmark hver weekend. Det gør det muligt at balancere mit liv og fortsætte arbejdet med at gøre EU-politik relevant og tilgængelig for danskerne.

Niels Flemming Hansen har nu et godt fundament i sit arbejde i Europaparlamentet og ser frem til at fortsætte med at påvirke både dansk og europæisk politik.

Danmarksdemokraterne præsenterer kandidater

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med et nyt hold af kandidater og en række klare mærkesager træder Danmarksdemokraterne ind i valgkampen i Fredericia med store ambitioner. Partiet har netop præsenteret deres spidskandidat, Mathilde Hammer, og fremhæver i et Facebook-opslag, at hun skal stå i spidsen for at skabe en ny politisk kurs for byen.

Mathilde Hammer beskrives i det omtalte Facebook-opslag som en erfaren politiker med et stort engagement i demokratiske værdier og lokalpolitik. Hun får selskab af Emil Fredslund Rasmussen, Lene Vestergaard Elsborg, Morten Nielsen, Kjeld Jeggesen og lokalformand Palle Landair. Ifølge partiet repræsenterer de et hold med en bred vifte af erfaringer og kompetencer, som skal danne grundlaget for deres politiske indsats i Fredericia.

Partiets visioner er samlet i tre centrale mærkesager. Først og fremmest lægger Danmarksdemokraterne vægt på at styrke velfærden. Ifølge opslaget ønsker partiet at forbedre sundhedsvæsenet, ældreplejen og uddannelsesområdet i Fredericia. De understreger, at der skal være fokus på at undgå, at borgere falder mellem stolene, og at kommunens ressourcer skal prioriteres til de områder, der har størst behov.

Økonomisk ansvarlighed fremhæves som den anden mærkesag. Partiet mener, at en sund økonomi er afgørende for at skabe tryghed og stabilitet i kommunen. Ifølge Danmarksdemokraterne skal pengene bruges med omtanke, så der både er plads til vækst og investeringer i kernevelfærden.

Den tredje mærkesag handler om at bringe beslutninger tættere på borgerne. Danmarksdemokraterne ønsker mere gennemsigtighed og større borgerinddragelse i de kommunale beslutningsprocesser. Lokalområder skal have mulighed for større indflydelse på deres egen udvikling, og borgernes stemmer skal vægte tungere i de politiske beslutninger.

– Med dette stærke hold og vores klare mærkesager er vi klar til at skabe reel forandring i Fredericia. Vi tror på dialog, ansvarlighed og nærvær i politikken, og vi ser frem til at tage fat på de lokale udfordringer, udtaler lokalformand Palle Landair i opslaget.

Danmarksdemokraterne peger på Fredericias potentiale som drivkraften bag deres politiske program. Partiet fremhæver, at de med fokus på velfærd, økonomisk stabilitet og lokaldemokrati vil sikre en kommune, hvor borgerne føler sig hørt og inddraget.

Opslaget afsluttes med en opfordring til dialog og engagement, som partiet håber at føre med ind i valgkampen.

Borgmester jubler over virksomhed er reddet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I årevis har Fortum, tidligere kendt som Kommunekemi, advaret om de konsekvenser, en ny CO2-afgift kunne få for virksomhedens fremtid. Nu står det dog klart, at virksomheden fortsætter sine aktiviteter under forbedrede forhold, hvilket har bragt stor lettelse hos Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V).

”Der er flere årsager til, at dette er så vigtigt. For det første er der tale om en kæmpestor arbejdsplads i Nyborg, som beskæftiger mange mennesker. Det er rigtig glædeligt, at opkøbet og de investeringer, der er gjort i fremtiden, gør det muligt at fortsætte med at drive virksomheden, og at vi nu også har en afgiftsstruktur, som vi har kæmpet for at undgå. Uden den ville vi risikere, at en virksomhed som Fortum ikke kunne eksistere,” siger Kenneth Muhs.

Han fremhæver også virksomhedens betydning for affaldshåndtering i Danmark. ”Danmark har et ansvar for at kunne behandle vores erhvervsaffald. Det er noget, vi kan gøre i Nyborg på en forsvarlig og dygtig måde, og det har vi kunnet siden 70’erne, hvor kommunerne etablerede det gamle Kommunekemi.”

Ifølge Kenneth Muhs er det ikke kun et lokalt anliggende, men også en national prioritet at have teknologien og kapaciteten til at håndtere affald. ”Vi har også en forpligtelse som nation til at sikre, at vi kan håndtere det affald, vi selv producerer, og det kan vi i Danmark. Den næste del handler om, at teknologien, der skal drive den grønne omstilling, både i forhold til CO2-reduktion og affaldshåndtering, er en teknologi, som netop denne type virksomhed kan levere.”

Borgmesteren roser også den nye ejerkreds bag virksomheden og deres investeringer. ”Det er en kæmpe koncern, der har opkøbt virksomheden, efter at Fortum solgte sin del. Som borgmester er jeg utrolig glad for, at vi har fastholdt en afgiftsstruktur, der gør, at en virksomhed som Fortum kan blive ved med at eksistere. Det er en virksomhed, der er afgørende både nationalt og lokalt, og det er en stor sejr, at det er lykkedes at få det på plads.”

Muhs forklarer, hvordan Nyborg Kommune har arbejdet intensivt for at påvirke beslutningstagere. ”Vi har været til fortræde for udvalget på Christiansborg og har haft ture til Christiansborg sammen med virksomheden for at fortælle om de udfordringer, CO2-afgiften medførte, da den blev vedtaget. Vi har også inviteret ministre til Nyborg, og politikere har været på besøg. Sammen med Fortum har vi haft mange besøgende, som vi har fortalt om virksomheden, men også om den forpligtelse, vi som nation har til at kunne behandle vores erhvervsaffald. Det ville være skadeligt for os, hvis vi begyndte at eksportere vores affald i stedet for at behandle det selv.”

Han fremhæver den fælles indsats som afgørende for resultatet. ”Sammen med Fortum og mange andre gode kræfter har vi arbejdet på at sikre, at det her fastholdes. Fortum har også været meget dygtige til at arbejde for det, fordi det er vigtigt, og vi glæder os meget over, at vi nu kan sikre, at vi bevarer disse mange arbejdspladser. Det er en af de største virksomheder, vi har, og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at beskytte den. Virksomheden har både samfundsmæssig, arbejdsmæssig og teknologisk værdi, og det er afgørende for fremtiden.”

Kenneth Muhs er lettet over, at den massive indsats har båret frugt, og at Fortum nu kan fortsætte som en af Nyborgs vigtigste virksomheder. Han ser frem til, at virksomheden både lokalt og nationalt vil spille en central rolle i den grønne omstilling.

Kringsminde skal udvikles til en kulturperle

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Museumsgården Kringsminde i Fredericia stod på dagsordenen, da Kultur- og Idrætsudvalget holdt møde om stedets fremtidige vision og udvikling.

Museumsgården er et levende udtryk for bondekulturen fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Gården tiltrækker besøgende med aktiviteter som dyreklapning, grøntsagsdyrkning og historiske madlavningsoplevelser. Men nu er der en større plan om at gøre Kringsminde til en af topattraktionerne i Naturpark Lillebælt.

Udvalget drøftede den vision, som de frivillige omkring Kringsminde har arbejdet målrettet med. Visionen peger på et stort udviklingspotentiale, hvor gården kan åbnes endnu mere op for offentligheden og især skoler, der kan bruge stedet som en del af undervisningen.

Udvalgsformand Peder Tind (V) fremhævede under mødet vigtigheden af at udvikle Kringsminde, så det kan opfylde det potentiale, stedet har:

– Vi har i flere år arbejdet målrettet på at sikre, at Museumsgården Kringsminde ikke kun består, men også udvikler sig. Der er allerede sket meget, men vi ser frem til at gøre stedet endnu mere tilgængeligt for skoler, familier og offentligheden generelt.

En af de største udfordringer er at sikre finansiering til udviklingen. Tidligere har kommunen afsat midler til at dække et driftsunderskud og vedligeholde stedet. Men med en større plan om at udvide bygningsmassen og gøre Kringsminde mere moderne og tilgængeligt, er der behov for yderligere økonomisk støtte.

– Vi har en plan for både udbygning og forbedring af bygningsmassen. Vi har allerede modtaget en donation på 1 million kroner fra en fond, hvilket er et vigtigt skridt mod de nødvendige 12,5 millioner kroner, der skal sikre den nødvendige ombygning, forklarede Peder Tind.

Kringsminde er afhængig af frivillige, der skaber liv og sjæl på gården. En del af visionen er at etablere en overordnet frivilligforening, som skal samarbejde med de ansatte om driften. På længere sigt overvejes det, om stedet skal overgå til en selvejende konstruktion.

– De frivillige er kernen i Kringsmindes eksistens. Med deres indsats skaber de den autentiske oplevelse, som gør stedet så unikt. Vi skal sikre, at de fortsat føler sig værdsat og har de rette rammer for deres arbejde, sagde Peder Tind.

En vigtig kulturinstitution

Kringsminde er ikke kun et museum, men en del af den fredericianske kulturarv. Med en strategisk placering i Naturpark Lillebælt er stedet et oplagt udflugtsmål, som kan tiltrække flere besøgende med de rette investeringer.

– Visionen beskriver ikke kun potentialet, men også Kringsmindes betydning som en del af Fredericias kultur. Vi ser frem til at udvikle stedet, så det kan leve op til fremtidens behov og forventninger, sluttede Peder Tind.

Udviklingen af Kringsminde vil kræve både økonomisk støtte og strategisk planlægning, men ambitionerne er klare: at gøre stedet til en topattraktion, der både bevarer og formidler historien på en moderne og tilgængelig måde.

Fredericia introducerer nyt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune tager et nyt skridt i arbejdet med at styrke indsatsen for børn og unge i psykisk mistrivsel. Under navnet HÅB (Helhedsorienteret Åben Behandling) bliver kommunen en del af den nationale strategi, der udspringer af Folketingets 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.

Ifølge Børne- og Skoleudvalget skal HÅB tilbyde lettere behandlinger og hurtig hjælp til børn og unge, der kæmper med mentale udfordringer, men som ikke falder inden for rammerne af Børne- og Ungepsykiatrien. Tilbuddet får en central placering under PPR, men vil fungere selvstændigt og med tæt kobling til andre kommunale indsatser som Trivsel+ og samarbejde med regionale aktører.

Lettilgængeligt og helhedsorienteret

Et centralt mål for HÅB er at være tilgængeligt og kendt blandt børn, unge og familier i Fredericia. Behandlingen kan opsøges direkte uden krav om lægehenvisning, men læger vil fortsat kunne henvise til tilbuddet.

Udvalgsformand Ole Steen Hansen (A) udtrykker stor begejstring for det kommende tilbud:

– Det bliver et rigtig godt tilbud, som man kan blive henvist til via sin egen læge, men som man også kan opsøge selv. Vi skal integrere det med vores andre tilbud, så det bliver en vigtig del af den samlede palette, vi tilbyder. Vi har store forventninger til det, og vi fik en rigtig god orientering om det.

Struktur og samarbejde

HÅB bygger på STIME-konceptet (Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges MEntale sundhed), der allerede har vist gode resultater i andre regioner. Med fire specifikke behandlingsspor og et femte under udvikling, vil tilbuddet fokusere på udfordringer som uro, tristhed, selvskade og spiseforstyrrelser. Desuden etableres HÅB+ til børn og unge med komplekse problemer, der ikke passer ind i de faste spor.

Samarbejde med Psykiatrien i Syddanmark er afgørende for projektets succes. Regionen bidrager med uddannelse af kommunens medarbejdere og løbende sparring for at sikre faglig kvalitet i behandlingen.

Fuld drift i 2026

Planen er at åbne HÅB i august 2025, efter en forberedelsesfase, der blandt andet omfatter uddannelse af personale og prøvehandlinger. Der forventes cirka 150 henvendelser det første år, og HÅB har kapacitet til at håndtere dette inden for de opstillede tidsfrister.

Tilbuddet er finansieret af DUT-midler, og Fredericia Kommune har allerede modtaget over fem millioner kroner til at understøtte implementeringen i 2024 og 2025.

Ole Steen Hansen understreger betydningen af de tildelte midler:

– Det handler om, at de penge, vi har fået fra Folketinget, passer til det, vi skal gøre. Det hjælper os rigtig godt.

Fredericia evaluerer på årets store musicalbegivenhed

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia har evalueret det første Musicalens Folkemøde, der fandt sted i august 2024. Arrangementet, som markerede Fredericias status som Danmarks musicalby, blev en stor succes med over 1000 deltagere og en række aktiviteter, der spænder fra workshops og koncerter til paneldebatter og rundvisninger.

Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget, udtrykte stor tilfredshed med arrangementet og dets betydning for Fredericias kulturelle profil:

– Musicalens Folkemøde var et historisk øjeblik for Fredericia. Det var første gang, vi samlede så mange mennesker om vores musical-DNA. Evalueringen viser, at over 1000 mennesker deltog i aktiviteterne, og det vidner om den stærke interesse for musicalen som kunstform og Fredericias rolle i denne verden. Det er en solid platform, vi kan bygge videre på, sagde Tind.

Han fremhævede også den brede vifte af tilbud:

– Vi oplevede en weekend fyldt med alt fra rundvisninger og oplæg til aktiviteter for de mindste. Musicalen kom helt tæt på borgerne – ikke kun på scenen, men også ude i byen. Det skabte en inddragende oplevelse, som vi nu skal bruge som fundament for fremtiden.

En evalueringsrapport, som er udarbejdet på baggrund af interviews med gæster, aktører og observationer under arrangementet, fremhæver Musicalens Folkemøde som en vellykket begivenhed. Rapporten peger dog også på, at der er plads til forbedring. Især behovet for længere planlægning og tættere samarbejder mellem de involverede aktører blev fremhævet som nøgler til yderligere succes.

Rapporten vurderer, at Musicalens Folkemøde kan udvikles til en stærk kulturel begivenhed, der markerer Fredericias særlige position som musicalby. Med en længere tidshorisont for planlægning og øget tværgående samarbejde kan arrangementet blive en tilbagevendende årlig begivenhed, der trækker endnu flere deltagere fra både Fredericia og Trekantområdet.

Hvordan Musicalens Folkemøde skal se ud i fremtiden, er endnu ikke besluttet. Udvalget vil nu bruge evalueringen som grundlag for at diskutere, hvordan arrangementet kan videreudvikles og få endnu større gennemslagskraft.

– Vi skal nu finde ud af, hvordan vi bedst former fremtidens Musicalens Folkemøde. Det er tydeligt, at potentialet er stort, og at vi kan bygge videre på de erfaringer, vi har gjort os. Musicalens Folkemøde er en vigtig brik i at styrke Fredericias kulturelle brand, og vi ser frem til at tage næste skridt i denne proces, afsluttede Peder Tind.

Musicalens Folkemøde 2024 har lagt et solidt fundament, og med de rette tiltag kan arrangementet blive en endnu større fejring af musicalen og dens betydning for Fredericia. Udvalget fortsætter arbejdet med at gøre denne vision til virkelighed.

Hvorfor USA ikke er svaret på Grønlands fremtid

Af
Poul Rand
-
0

Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at “købe” Grønland er ikke bare absurd, den underminere alt det, der gør Grønland unikt, fra dens natur og kultur til dens drøm om selvstændighed.

Donald Trumps genopblussede interesse for Grønland, især med sønnike Trump Jr.’s nylige besøg i Nuuk, har igen rejst spørgsmålet om Grønlands fremtid. Trumps udtalelser om at “gøre Grønland stort igen” og hans signaler om mulige økonomiske og militære sanktioner mod Danmark har skabt heftig debat. Vil Grønland klare sig under amerikansk kontrol?

Væsentlige pointer om, hvorfor Grønland næppe vil trives bedre under USA end Danmark.

USA’s interesse for Grønland er i høj grad drevet af øens ressourcer, olie, gas og sjældne mineraler. Noget Kina tidligere har haft fat i, og hvor Grønlænderne faktisk ikke fik egne arbejdspladser. Trump administrationen har tidligere prioriteret økonomisk vækst frem for miljøbeskyttelse, og det er svært at forestille sig en anden tilgang til Grønland (drill baby drill), hvilket kan føre til alvorlig industriel forurening og skade på øens unikke natur.

Under Danmark er der streng regulering og miljøhensyn. Grønlands natur har derfor været bedre beskyttet mod rovdrift end under et potentielt amerikansk styre.

USA har allerede militær tilstedeværelse i Grønland med Pituffik Space Base (Thule Air Base), men med fuld kontrol ville USA næppe tøve med at udvide denne tilstedeværelse drastisk. Historisk set har amerikanske militæranlæg ikke altid taget hensyn til lokale befolkninger, og Grønland kunne ende som et strategisk militært knudepunkt uden grønlændernes samtykke. Trump skabt en “krise” for at ryste Danmark og Grønland. Trump’s egentlige mål er ikke at købe Grønland eller skabe splid i NATO. I stedet ønsker han:

1. Militær sikring af Grønlands grænser.

2. Flere baser og radarinstallationer på Grønland.

3. En handelstraktat, der styrker amerikanske investeringer i Grønlands ressourcer mod økonomiske fordele til grønlænderne.

Når støvet lægger sig, kan Danmark, Grønland og USA præsentere en aftale, der tilfredsstiller alle parter. Trump opnår sine strategiske mål, mens den “diplomatiske krise” afsluttes som et vellykket samarbejde. Denne tilgang vil dog stå i skarp kontrast til Danmarks, hvor grønlændernes stemme vægtes langt mere i beslutningsprocesser.

USA er kendt for sit privatiserede sundhedssystem, som er blandt de dyreste i verden. Grønland har i dag adgang til det danske sundhedsvæsen, som sikrer gratis behandling og støtte. Et skifte til amerikansk kontrol ville sandsynligvis betyde, at grønlændere skulle betale høje beløb for basal sundhedspleje, en katastrofe i et samfund, hvor mange allerede kæmper med sociale udfordringer.

Under Danmark er der også fokus på at sikre velfærd og social støtte til udsatte grupper, noget der står i skærende kontrast til den sociale ulighed, der ofte ses i USA.

Grønland drømmer om selvstændighed, og det er en legitim aspiration. Men at skifte til amerikansk kontrol ville næppe bringe denne drøm tættere på virkelighed. Tværtimod risikerer Grønland at ende som et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico, teknisk set en del af USA, men uden reel indflydelse eller selvbestemmelse.

Grønland og Danmark står over for store udfordringer i deres relation, men rigsfællesskabet giver Grønland en langt bedre platform til at forme sin egen fremtid, end hvad USA nogensinde kunne tilbyde.

Grønland skal hverken være et amerikansk militærtrop eller en ressourcekoloni. Fremtiden ligger i et fortsat samarbejde med Danmark og NATO, hvor grønlændernes stemme vægtes, og deres ønsker respekteres, også en fremtid som selvstændig hvis de vil løsrive sig, med en økonomisk overgangsordning på maks. 5 år, så skal de klare sig selv. 

Poul Rand, Grønlandsfarer og Kandidat til KV25 i Fredericia for Liberal Alliance.

Nyt skoletilbud flytter til eksisterende folkeskoleskole

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune har nu besluttet at placere et nyt skoletilbud for elever i 7. til 9. klasse på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden. Tilbuddet, kaldet 7.E-9.E, skal starte i skoleåret 2025/26 og bliver en del af UngFredericia. Beslutningen blev truffet af Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget efter nøje overvejelser om, hvordan elevernes behov bedst kan imødekommes.

Det nye skoletilbud er målrettet elever, der har svært ved at trives i folkeskolens almindelige rammer, men som ikke har behov for den specialiserede støtte, der tilbydes på Frederiksodde Skolen. Ifølge forvaltningen er 7.E-9.E tænkt som en mellemform, hvor eleverne kan få et alternativt undervisningstilbud med en specialpædagogisk tilgang, samtidig med at de bevarer tilknytningen til folkeskolens faglige og sociale miljø.

Valget af placering

Forvaltningen vurderede to muligheder for placeringen: Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, og Krackes Gaard i Fredericia centrum. Beslutningen faldt her på Bygaden, da man vurderede, at placeringen bedst kombinerer adgang til et ungemiljø og nærhed til folkeskolens almindelige aktiviteter.

Formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, Pernelle Jensen, forklarer dog, at valget ikke var uden udfordringer.

– Der har været nogle overvejelser omkring placeringen, men det, der har været den største udfordring, er, at der ikke er helt den nødvendige plads. Men hvis vi ser på det overordnede billede, så lad os sige, at det er en beslutning, der skal tages med omtanke, siger hun.

Hun fremhæver, at den tætte forbindelse til den almene skole spiller en vigtig rolle i beslutningen.

– 7. til 9. klasse er et politisk tilbud, en mellemform, hvor man er i længere tid og derefter kommer videre. Det er vigtigt, at de placeres et sted, hvor de er en del af et almindeligt miljø og ikke adskilles fra det.

Ifølge forvaltningen tilbyder ungemiljøet på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, trygge og strukturerede rammer med en selvstændig indgang. Samtidig er miljøet tæt på skolens øvrige faciliteter, også ungemiljøet, hvilket giver eleverne mulighed for at deltage i skolens årshjul og aktiviteter i det omfang, det er muligt.

Placeringen gør det også lettere at dele viden og ressourcer mellem almenområdet og det nye tilbud, hvilket ifølge forvaltningen skaber en fordel for både elever og medarbejdere.

Krackes Gaard blev fravalgt

Imens vurderede forvaltningen, at Krackes Gaard ikke var en optimal løsning for det nye skoletilbud. Stedet er næsten fuldt belagt af kortere forløb som “Next Works” og “Ro og Mod,” som henvender sig til unge med andre behov.

– De tilbud, der findes på Krackes Gaard, er primært relateret til ‘Next Works’ og ‘Ro og Mod,’ som er tilbud, hvor man kommer ind i et forløb og derefter vender tilbage til almindelige områder. 7. til 9. klasse er et politisk tilbud, en mellemform, hvor man er i længere tid og derefter kommer videre. Det er et andet behov, forklarer Pernelle Jensen.

Hun tilføjer, at Krackes Gaard heller ikke har den samme tilknytning til folkeskolen, hvilket er en vigtig faktor for beslutningen.

– Når det kommer til Krackes Gaard, er der ikke meget, der taler for det. Den eneste fordel ved Krackes Gaard, som jeg kan læse ud af teksten, er, at det ligger tæt på kommunale medarbejdere. Jeg mener, at faciliteterne og placeringen tættere på den almene skole er vigtigere.

En ny start for eleverne

Med placeringen på Erritsø Fællesskole er rammerne sat for at give eleverne en ny begyndelse. Pernelle Jensen understreger, at der stadig vil være behov for løbende evaluering.

– Jeg ser ikke rigtig nogen ulemper ved det, men vi skal selvfølgelig afprøve det og se, hvad eleverne synes. Nogle af eleverne har måske haft dårlige oplevelser i folkeskolen og har brug for at komme ind i et nyt miljø, men vi giver det en chance på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, da det giver bedst mening til at starte med.

Fredericias idrætsstjerner hyldet på rådhuset

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredag eftermiddag var en festlig dag for Fredericias idrætsliv. Kommunen hyldede de lokale sportsudøvere, der havde opnået bemærkelsesværdige resultater i 2024. Medaljevindere fra hele byen var inviteret til en ceremoni i forhallen på rådhuset, hvor der blev serveret de traditionsrige rådhuspandekager.

Arrangementet samlede en bred vifte af atleter – fra paraatleten Jan Winther til sejlsportstalenter som Andreas Svensson fra Fredericia Sejlklub. Fejringen blev en manifestation af Fredericias idrætslige mangfoldighed og succes på tværs af sportsgrene.

Borgmester Christian Bro fremhævede i sin tale vigtigheden af de sportslige resultater:

– I dag fejrer vi med stor glæde vores lokale sportshelte. I har opnået bemærkelsesværdige resultater og har vist, hvad det betyder at være dedikeret, målrettet og have viljestyrke. Det er ikke kun jeres medaljer, der gør os stolte, men også den måde, I repræsenterer Fredericia på. I er ambassadører for byen, og jeres indsats skaber både glæde og fællesskab.

Anerkendelse til alle sportsgrene

Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind takkede atleterne og lagde vægt på, at alle præstationer – uanset sportsgren – fortjener anerkendelse:

– Når man ser på listen over præstationer, bliver man virkelig imponeret. Alle fortjener lige stor ros for deres indsats, og vi skal huske at hylde både de store og de mindre kendte sportsgrene. Det er noget, vi bør støtte og fejre sammen.

Under ceremonien blev der også sat fokus på de individuelle historier bag medaljerne. Paraatleten Jan Winther, der deltog i de Paralympiske Lege for første gang, delte sin oplevelse:

– At være med til PL var en utrolig oplevelse for mig. Jeg blev nummer seks, hvilket var et stort skridt fremad. Det var meget tilfredsstillende og noget, jeg vil huske resten af livet.

18-årige Andreas Svensson, der vandt to VM-guldmedaljer i sejlsport, understregede vigtigheden af fællesskabet i sin træning:

– Det er fantastisk at se tilbage på alt det, vi har opnået. Træningen har været hård, men vi har støttet hinanden hele vejen. Det skaber et unikt miljø, der presser os til at yde vores bedste.

Listen over medaljevindere spænder bredt – fra BMX og golf til vægtløftning og bueskydning. Atleterne har repræsenteret Fredericia både nationalt og internationalt og har sikret byen en stærk position på idrættens landkort.

Medaljevindere i udvalgte sportsgrene:

• BMX: Marcus Bech sikrede DM-guld, mens Magnus Dyhre vandt sølv i Europa Cuppen.

• Triatlon: Alberte Kjær blev nr. 1 i World Cup i Mexico og deltog ved OL i Paris.

• Håndbold: FHK’s herrehold opnåede DM-sølv, og Matilde Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt fik sølv i kvindeligaen.

• Parasport: Jan Winther vandt DM-guld i skydning, og flere paraatleter sikrede guld og bronze i boccia.

Fredericia Kommunes hyldest til idrætslivet er en tradition, der blev etableret i 2024 og fortsætter med at samle og fejre byens idrætstalenter.

1...789...13Side 8 af 13
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER