17.6 C
Copenhagen
fredag 30. maj 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

MobilePay indfører gebyrer på større beløb fra 24. marts

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fra 24. marts vil det koste at overføre større beløb via MobilePay. Overførsler på op til 4.000 kroner per modtager inden for 24 timer vil fortsat være gratis, men beløb derover pålægges et gebyr på én procent. Eksempelvis vil en overførsel på 4.100 kroner udløse et gebyr på én krone.

Det oplyser Finans mandag. Mange brugere har muligvis allerede set nyheden, hvis de har åbnet deres app.

Ændringen sker som led i MobilePays arbejde med at skabe økonomisk balance. Ifølge Jeanette Hertzum, landechef for MobilePay i Danmark, har tjenesten været underskudsgivende siden lanceringen i 2013.

– Vi har valgt at introducere gebyret for privatpersoner nu, fordi vi ganske enkelt har et underskud, vi skal have vendt. Vi er nødt til at skabe overskud, hvis vi også ønsker et MobilePay i fremtiden, siger Jeanette Hertzum til Finans.

Ændrede beløbsgrænser og international implementering

Samtidig med gebyret fjernes den daglige beløbsgrænse på 10.000 kroner. I stedet indføres en ugentlig grænse på 100.000 kroner, mens den årlige beløbsgrænse på 300.000 kroner forbliver uændret.

Tiltaget rammer kun overførsler mellem private brugere. Betalinger i butikker påvirkes ikke af de nye regler.

Gebyrmodellen rulles også ud i MobilePays andre markeder, herunder Norge, Sverige og Finland, hvor lignende ordninger indføres.

Baggrunden for gebyret

Vipps MobilePay, der blev etableret efter en fusion i 2022, havde i 2023 et underskud på cirka 700 millioner kroner. Målet er at opnå overskud for hele 2026.

Ifølge MobilePay er den gennemsnitlige overførsel i dag på 422 kroner, og 98 procent af alle transaktioner ligger under 4.000 kroner. Ændringen forventes derfor kun at påvirke en mindre del af brugerne.

Brugerne vil modtage information om de nye regler via e-mail i løbet af uge 4.

Nye funktioner på vej

Udover gebyrerne arbejder MobilePay på en kontaktløs betalingsløsning, der skal konkurrere med Apple Pay og Google Pay. Denne funktion forventes klar til sommer.

Hvert håndboldmål i weekenden kan give mad til børn i nød

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Det er måske ikke så mærkeligt, hvis dit barn på U9-holdet eller bedstefar på Old Boys-holdet scorer fem mål i weekenden – der er nemlig ekstra motivation på spil. Den 25. og 26. januar bliver håndboldhallerne over hele landet fyldt med kampgejst, fordi hvert mål kan omdannes til 15 måltider til børn i nød. Bag initiativet står DanskHåndbold og Danmarks Indsamling i samarbejde med JYSK og Lars Larsen Group, der har fokus på at hjælpe verdens mest udsatte børn.

En weekend fyldt med mål

Sidste år blev der scoret næsten 60.000 mål i dansk håndbold under kampagnen “MÅÅÅÅLTID”, og håbet er at nå endnu højere i år. 

– Vi er utrolig glade for at kunne bruge vores fundament og store fællesskab i DanskHåndbold til igen i år at støtte Danmarks Indsamling. Vi har over 107.500 medlemmer, der alle elsker håndbold, og som med deres mål i weekenden bidrager til at hjælpe børn i nød. Det er virkelig fantastisk, siger Heino Knudsen, administrerende direktør i DanskHåndbold.

Danmarks Indsamling fokuserer på børn i nød

I 2024 satte Danmarks Indsamling fokus på de næsten 150 millioner børn, der ifølge FN har haft brug for humanitær hjælp som følge af krig, konflikter, klimakatastrofer og fattigdom. Pengene går blandt andet til projekter, der sikrer adgang til mad og rent drikkevand, lægehjælp, uddannelse og bæredygtige landbrugsmetoder.

– Derfor er det en meget stor hjælp, når DanskHåndbold, JYSK og Lars Larsen Group går sammen om at støtte til Danmarks Indsamling. Jeg glæder mig til at se, hvor mange mål der bliver scoret i weekenden, siger Mulle Juul Korsholm, forperson for Danmarks Indsamling.

Sidste år scorede JFS Håndbolds 2. divisions damehold ikke blot mål på banen, men også i indsamlingskampagnen. Holdet vandt en konkurrence om 10.000 kroner til deres forening ved at dele et billede efter kampen, hvor de lavede hjerter med hænderne. Pengene gik til nye bolde og kamptrøjer, fortæller næstformand Sabrine Basse Schmidt.

– Det er en megagod idé, at vores mål bliver til måltider. Det er et bidrag, som er nemt for alle i foreningen at forholde sig til, siger hun.

Hvor mange mål bliver der scoret i år? 

JYSK og Lars Larsen Group har været med som donationens hovedbidragydere siden kampagnens start i 2007.

– I JYSK og Lars Larsen Group er vi stolte af igen i år at støtte Danmarks Indsamling og det vigtige arbejde, som i år har fokus på at hjælpe børn i nød. I år bliver indsamlingsshowet også ekstra specielt for os, da det afholdes i Silkeborg – tæt på vores egne rødder. Vi håber, at håndboldspillerne får scoret masser af mål, så vi sammen kan hjælpe endnu flere børn i nød. Vi hepper på håndboldspillerne, og så glæder vi os til at følge indsatsen og se, hvor mange penge der i alt bliver samlet sammen i år, siger kommunikationsdirektør Åse Andersson.

Hvor mange mål, der bliver scoret, og hvor stor donationen ender med at være, offentliggøres under Danmarks Indsamling-showet den 1. februar i Silkeborg, som sendes live på DR1 og DRTV.

Rekordmange danskere ramt af snyd på nettet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Antallet af danske forbrugere, der føler sig snydt på nettet, er gået kraftigt opad. Ifølge Forbruger Europa Danmark har 2024 været et rekordår med 747 registrerede sager, en firedobling i forhold til året før. 

Udviklingen fremhæves i en pressemeddelelse fra organisationen, der advarer om, at digital svindel er blevet langt mere sofistikeret.

Eksplosiv vækst i henvendelser

Direktør for Forbruger Europa, Lars Arent, peger på sociale medier og søgemaskiner som platforme, hvor useriøse virksomheder har fået bedre fat i forbrugerne.

– Vi ser en eksplosiv vækst i henvendelser fra danske forbrugere, der føler sig snydt i andre situationer end den klassiske købssituation. I stedet får de lokkende reklamer på sociale medier eller kommer galt afsted på Google – situationer, hvor vi har tendens til at handle impulsivt. Det er bekymrende, hvor dygtigt useriøse virksomheder udnytter, når vi har paraderne nede, siger Lars Arent.

Mange forbrugere bliver lokket til at afgive personlige oplysninger under falske forudsætninger. Ofte tror de, at tjenesten er gratis, men senere modtager de uventede regninger. Sundhedstilskud og abonnementstjenester er blandt de områder, der går igen i klagesagerne.

– På sociale medier har vi vænnet os til at betale med data – navn og mail virker uskyldigt, men for virksomhederne er det guld værd, når de bruger vores oplysninger til at kræve betaling for værdiløse tjenester. Man indtaster sine oplysninger i den tro, at noget er gratis, men efterfølgende får man regninger, fortæller Lars Arent.

Inkassotrusler skaber frygt

Ifølge pressemeddelelsen viser Forbruger Europas arbejde, at flere virksomheder bruger aggressive metoder som inkassotrusler for at få penge ud af forbrugerne.

– Forbruger Europa taler med mange, der betaler i frygt for konsekvenserne – og så er der alle dem, der aldrig når frem til os. Der er ingen tvivl om, at det at udnytte tillid og impulsivitet, kan være en guldgrube for useriøse virksomheder, siger Lars Arent.

Gode råd til at undgå snyd

Forbruger Europa fremhæver, at grundig research og omtanke er afgørende for at undgå snyd. Danskerne opfordres blandt andet til at undersøge hjemmesiders omdømme på platforme som Trustpilot og Google, læse det med småt og tjekke kontaktoplysninger.

Antallet af sager om snyd og svindel på nettet er vokset betydeligt over de seneste år. I 2024 registrerede Forbruger Europa hele 747 sager, en kraftig stigning fra 154 sager i 2023 og 137 i 2022.

Brand i elbil og ladestander i Snoghøj fredag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fredag aften klokken 18.10 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om brand i en bil og en tilknyttet ladestander på Bødkervej i Snoghøj i Fredericia.

Brandvæsen og politi var fremme på stedet klokken 18.17. Ifølge vagtchef Thomas Kiær var der ingen fare for, at branden kunne sprede sig til andre bygninger eller køretøjer.

– Vi har vurderet, at der formentlig er tale om en teknisk fejl i ladestanderen, som opstod under opladningen af bilen. Det har resulteret i branden, oplyser Kiær.

Branden blev hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade ved hændelsen. Politiet foretager nu en nærmere undersøgelse for at bekræfte årsagen til branden.

DBU Jylland siger nej til transkønnede på pigehold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

DBU Jylland har afsluttet en afstemning blandt sine klubber om, hvorvidt transkønnede spillere skal have mulighed for at spille på pigehold. Resultatet var klart: Et rungende nej fra klubberne.

Talsmand for DBU Jylland, Jens Christian Hansen, fremhæver, at afstemningen var vigtig for at få en klar forståelse af, hvad klubberne mener om emnet.

– Det er en vigtig sag, at vi spurgte klubberne, om de var med på forslaget eller ej. Det var op til klubberne at beslutte, og deres svar var klart. Klubberne stemte nej, og det er noget, vi respekterer. Det var en god debat, og vi fik et klart og rungende nej. Så nu ved vi, hvad klubberne mener, og det var netop det, der var vigtigt i hele denne proces: hvordan klubberne stiller sig til dette, siger Jens Christian Hansen.

En debat om en lille gruppe

Spørgsmålet om, hvorfor klubberne stemte nej, blev også rejst. Jens Christian Hansen forklarer, at debatten ikke nødvendigvis handlede om niveauet mellem kønnene, men snarere om relevansen for en meget lille målgruppe.

– Det blev nævnt, om det måske skyldes, at drengene simpelthen er bedre fodboldspillere, at de får nej. Jeg mener, at det selvfølgelig er et af argumenterne, men i sidste ende fyldte det ikke så meget i debatten. Det, der vægtede mest, var spørgsmålet: hvorfor skulle vi lave en regel for en lille gruppe? Det var det, der blev sagt. Der er også nogle, der er grundlæggende imod forslaget og siger, at vi slet ikke skal gå den vej. Det skal vi også respektere, for deres synspunkt er lige så vigtigt. Det er en del af argumentationen, siger han.

Kan blive relevant igen i fremtiden

Selvom afstemningen har givet et klart resultat, anerkender Jens Christian Hansen, at spørgsmålet kan blive aktuelt igen på et senere tidspunkt.

– Ja, det tror jeg. Men som jeg også har sagt til Arne, er det ikke noget, vi tager op igen lige nu. Nu er det afgjort, og vi må håndtere de situationer, der måtte opstå, når de opstår. Hvis en klub bliver stillet i en situation, hvor de føler, de må handle anderledes, så må de gøre det. Vi har respekt for, hvordan det udvikler sig, og vi følger med i udviklingen. På et tidspunkt vil der måske være en klub, der synes, det er for dårligt, at muligheden ikke er der, og så vil de måske reagere eller stille et forslag. Om det tager et år eller 18 år, er svært at forudsige, men det er op til klubberne, forklarer han.

Relaterede debatter i andre sportsgrene

Debatten om transkønnedes deltagelse i sport har også fundet sted i andre sportsgrene, men Jens Christian Hansen mener ikke, det har haft direkte indflydelse på beslutningen i fodbolden.

– Der blev også nævnt noget om en situation i boksning, hvor en transkvinde deltog. Er det relateret til denne debat? Nej, jeg tror ikke, det er direkte relateret, men i starten var der nogle, der blandede de to ting sammen. I den situation var det en kvinde, der konkurrerede med mænd, og der var ikke meget kvindeligt ved hende i hvert fald, baseret på, hvordan hun så ud. Her handler det om noget lidt andet, nemlig hvordan man håndterer kønsidentitet i sport, forklarer han.

Hvordan håndterer man fremtidige sager?

Selvom afstemningen har sat en midlertidig stopper for transkønnedes deltagelse på pigehold, står DBU Jylland stadig overfor udfordringen med at håndtere enkeltstående sager.

– Det er selvfølgelig en meget lille gruppe, og der er ikke mange, der vil søge dispensationer. Der er et par enkelte tilfælde, men vi er nødt til at tage bestik af, hvordan vi håndterer dette fremadrettet. Det er stadig noget, vi ikke har besluttet. Skal vi give dispensationer? Det er der delte meninger om. Nogle mener, det er nødvendigt, mens andre mener, at vi ikke kan gøre det, især når vi har fået nej til forslaget tidligere. Begge synspunkter har deres berettigelse, og vi må finde ud af, hvordan vi håndterer det fremover, afslutter Jens Christian Hansen.

Ny kampagne skal minde syddanskerne om at bruge lægevagten med omtanke

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lægevagten står klar til at hjælpe, når du eller din familie har brug for lægehjælp uden for din egen læges åbningstid. Men en ny undersøgelse viser, at lægevagten hver uge får mere end 1.000 opkald, som kunne vente til egen læge åbnede. Det giver ventetid for dem, som har brug for lægevagtens hjælp.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som ikke kan vente, indtil egen læge åbner. Desværre oplever lægevagten i Region Syddanmark over 1.000 opkald om ugen, som ikke kræver akut lægehjælp.

Det viser en undersøgelse, som Region Syddanmark har gennemført. Derfor lancerer Region Syddanmark i samarbejde med PLO-Syddanmark en ny kampagne, der skal minde syddanskerne om at bruge lægevagten med omtanke.

Overvej, om dit opkald kan vente

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) understreger, at kampagnen ikke skal afskrække folk fra at bruge lægevagten men i stedet få dem til at overveje, om opkaldet er akut eller ej:

– Lægevagten vil rigtig gerne hjælpe, når du pludselig bliver syg eller får det værre og ikke er tryg ved at vente, indtil din egen læge åbner. Det er i virkeligheden det, det handler om. Er du utryg ved tanken om at skulle vente, så skal du kontakte lægevagten. Men kan det vente, så skal man kontakte sin egen læge og i stedet lade akut syge komme til hos lægevagten.

Gør plads til patienter med akut sygdom

Syddanskerne vil i januar kunne møde kampagnen på sociale medier, infoskærme hos lægen og på sygehusene og i regionale busser, hvor fire patienter og deres pårørende i en række videoer fortæller om oplevelser, hvor lægevagten var til stor hjælp i en akut situation.

Og det er netop disse situationer, man er med til at skabe plads til, når man bruger lægevagten med omtanke, forklarer praktiserende læge og formand for PLO-Syddanmark Birgitte Ries Møller:

– Lægevagten er en vigtig del af vores sundhedsvæsen og er med til at sikre, at borgere kan få god og tryg lægehjælp hele døgnet. Desværre ser vi tilfælde i lægevagten, hvor behovet ikke er akut, og det giver ventetid for dem, som virkelig har brug for lægevagtens hjælp. Derfor håber jeg, at syddanskerne vil tage kampagnens budskab til sig og overveje, om opkaldet kan vente eller ej.

Om undersøgelsen

Vagtlægerne i PLO-Syddanmarks lægevagt og Natlægevagt Syd registrerede over syv dage i maj 2024 alle opkald til lægevagten. Lægerne noterede efter hvert opkald, om opkaldet var relevant for lægevagten, eller om opkaldet burde vente, indtil egen læge åbner, ud fra følgende beskrivelse:

– Lægevagten er forbeholdt borgere, som oplever pludseligt opstået eller forværret sygdom, som de vurderer ikke kan vente til egen læge åbner. Ved fornyelse af recepter skal borgere kontakte egen læge og ikke lægevagten.

Lægevagterne registrerede i alt 10.921 opkald, hvoraf 12,4 % blev registreret som opkald, der burde vente, til egen læge åbner.

Byrådsmedlem fortørnet over udtalelse om kolonihaver

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Striden om helårsbeboelse i kolonihaveområdet på Oktobervej i Fredericia har taget en ny drejning. Medlem af Teknisk Udvalg, Palle Dahl (O), retter skarp kritik mod næstformand Karsten Byrgesen (løsgænger), der tidligere har udtalt, at der er politisk opbakning til projektet. Dahl afviser Byrgesens påstande og understreger, at der ikke er nogen beslutning truffet om helårsbeboelse.

Palle Dahl forklarer, at udvalget endnu ikke har taget nogen beslutninger om at ændre områdets status:

– Karsten mener, der er opbakning, men det er der ikke. Forvaltningen har fremlagt nogle forslag, som vi skal kigge på, men hvis de bliver gennemført, vil det ikke være godt for Grundejerforeningen derude. Derfor sagde jeg tre gange, at formanden og næstformanden burde få etableret et møde med Grundejerforeningen og præsentere, hvad der sker.

Dahl understreger, at det er vigtigt at få afholdt et møde med grundejerforeningen hurtigst muligt:

– Jeg har sagt, at et møde skal arrangeres hurtigst muligt – helst i går. Der har været bred enighed om, at formanden og næstformanden skal tage ansvar for det.

Falske forhåbninger skaber problemer

Palle Dahl er særligt kritisk over for, hvad han opfatter som urealistiske signaler fra Byrgesen:

– Det værste, man kan gøre, er at give folk falske forhåbninger. Når det ikke har grundlag i virkeligheden, bliver det et problem.

Ifølge Dahl viser forvaltningens analyser tydeligt, at omdannelsen af kolonihaveområdet til helårsbeboelse vil medføre store udfordringer, både økonomisk og juridisk:

– Forvaltningen har lavet en kæmpestor planche med konsekvenserne af at ændre området til erhverv eller boliger. Det er en omfattende vurdering, der viser, at der ikke er penge til det. De juridiske konsekvenser er også store. Det ville have enorme økonomiske konsekvenser, hvis området skulle laves om til privatboliger.

Debatten om helårsbeboelse i kolonihaveområdet har stået på længe og fortsætter med at skabe splittelse både blandt politikere og borgere. Mens nogle ser en potentiel løsning i at give området helårsstatus, peger andre på de mange udfordringer og risici, det medfører.

Palle Dahl opfordrer til, at fokus bliver på en konkret dialog med grundejerforeningen:

– Det eneste, jeg har sagt, er, at vi skal få et møde med Grundejerforeningen. Der er ikke opbakning, fordi der har været forskellige forslag fremme. Man kunne gøre det på en måde, på en anden måde, men ingen beslutning er truffet. Den eneste opbakning, der er, er til mødet, og det er det, vi skal fokusere på.

Læs også

Lang kamp om helårsbeboelse i kolonihaver fortsætter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Striden om helårsbeboelse i kolonihaverne i området under Grundejerforeningen af 1956 ser ud til at fortsætte, selvom der muligvis er tegn på en dialog med Fredericia Kommune. Formand for Grundejerforeningen, Brian Dahl, fortæller, at sagen har været en lang og opslidende proces, som nu har fundet vej til både landsretten og Ombudsmanden.

Brian Dahl beskriver, hvordan kampen for helårsbeboelse har været præget af modstand og usikkerhed:

– Den sag, som vi har modtaget ved landsretten, har været en lang proces. Vi har gang på gang oplevet modstand fra kommunens advokat. Det er en frustrerende situation, og vi er kommet til det punkt, vi er nu. Vi håber på, at domstolene vil tage stilling til vores argumenter og bekræfte det, vi mener er korrekt, det som embedsmændene selv siger, ikke kan ændres. Nu har vi taget sagen til Ombudsmanden.

Ifølge Brian Dahl er en central del af foreningens argumentation baseret på en deklaration fra 1941, som han mener tydeligt beskriver, hvordan området oprindeligt var tiltænkt:

– Vi har sendt flere materialer, som vi mener er relevante, som vi gerne vil fremføre for domstolene. Det drejer sig om en deklaration fra 1941, som beskriver forholdene, og som vi mener er central for afgørelsen. Men hvorfor står vi så i den her situation, hvor vi skal kæmpe med dette, når det i virkeligheden står klart i dokumentationen fra 1941?

Håb om dialog med kommunen

Trods den juridiske kamp ser Brian Dahl en mulig åbning i form af dialog med formandsskabet i Teknisk Udvalg, John Nyborg og Karsten Byrgesen:

– Vi håber, at John Nyborg og Karsten Byrgesen vil åbne op for en løsning. Vi har haft nogle samtaler, men det er stadig uklart, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre.

Brian Dahl fortæller, at han har haft en samtale med Karsten Byrgesen, der har givet udtryk for, at der arbejdes på at planlægge et møde mellem foreningen og kommunen:

– Jeg har haft en telefonisk dialog med Karsten Byrgesen, og han har informeret mig om, at John Nyborg vil tage kontakt til bestyrelsen og bede om et møde. Men der er ikke sket noget konkret endnu. Karsten sagde, at de ville finde en tid for mødet, men indtil videre er der ikke kommet noget konkret fra kommunen.

Sagen om helårsbeboelse i kolonihaverne har været en kilde til både politisk og juridisk debat gennem flere år, og selvom der nu ser ud til at være en spirende dialog, er der stadig lang vej til en løsning, der tilfredsstiller begge parter. Grundejerforeningen håber, at mødet med kommunen kan føre til en afklaring og måske en løsning, der kan afslutte striden én gang for alle.

Læs også

Politikere har ikke hørt om plan for trafikafvikling i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er forvirring og frustration blandt flere politikere i Fredericia Byråd, som ikke har kendskab til en plan for trafikafviklingen i forbindelse med de omfattende vejarbejder, der i øjeblikket påvirker Indre By, Indre Ringvej og Nørrebrogade. Flere politikere, herunder formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg, næstformand Karsten Byrgesen og medlemmerne Kenny Bruun Olsen (Venstre) og Palle Dahl (Dansk Folkeparti), har bekræftet, at de ikke har hørt om en konkret plan for at håndtere trafikken under de igangværende byggeprojekter.

Baggrunden for den politiske opmærksomhed er den trafikmæssige kaos, der flere gange om dagen opstår på grund af det nødvendige gravearbejde i Fredericia. Trods arbejdet, der er nødvendigt for at sikre fremtidige infrastrukturelle forbedringer, er der ingen offentlige trafikafviklingsplaner, som kan hjælpe med at styre trafikken effektivt. AVISEN har siden slutningen af november forsøgt at få indsigt i de trafikafviklingsplaner, som kommunen burde have udarbejdet. Hidtil har det ikke været muligt at få udleveret nogle planer. Dette på trods af at gravearbejdet er meget omfattende, og eventuelle gener og problemer i den forbindelse, skulle være inddraget i beslutningsprocessen.

I den tid, AVISEN har arbejdet på at få adgang til planerne, har Fredericia Kommune kommunikeret, at man søger ekstern hjælp fra konsulenter for at fåudarbejdet trafikafviklingsplanerne. Samtidig har man tilsyneladende svært ved at få udtrukket dem fra kommunens IT systemer. Den 7. januar havde AVISEN stadig ikke modtaget de efterspurgte planer, på trods af gentagne henvendelser og rykkere.

I et forsøg på at få indsigt i, hvad de ansvarlige politikere kender til af trafikafviklingsplaner, henvendte AVISEN sig til Teknisk Udvalg. Her blev det bekræftet, at ingen af medlemmerne i udvalget, herunder John Nyborg, Karsten Byrgesen, Kenny Bruun Olsen og Palle Dahl, har kendskab til, om der eksisterer en plan for trafikafviklingen:

– Vi har ikke fået noget som helst at vide om en sådan plan, siger John Nyborg, formand for Teknisk Udvalg. Det er selvfølgelig bekymrende, at vi som udvalgsmedlemmer ikke har fået indsigt i noget, der vedrører trafikafviklingen i byen, slår han fast.

Uden offentlige trafikafviklingsplaner står borgerne i Fredericia tilbage med en situation, hvor de dagligt må navigere gennem trafikkaos. Trafikken står ofte stille i flere timer på de centrale veje, og vejarbejdet fortsætter uden nogen synlig plan for, hvordan trafikken skal håndteres effektivt. Samtidig er der betydelige forsinkelser på afviklingen af mange projekter.

Fredericia Kommune har endnu ikke konkretiseret, hvornår der vil være mulighed for at få indsigt i eventuelle planer for trafikken, men det er en kendsgerning, at der graves mange centrale dele af den indre by, selvom oplysningerne om afviklingen af trafikken ikke er let tilgængelig, heller ikke for de ansvarlige politikere eller embedsfolk.

Nej til streetfestival i nuværende format

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

To store streetfoodfestivaler i Fredericia måtte i første omgang se sig forbigået i kampen om midler fra kommunens brandingpulje for 2025. Ifølge den vurdering, der blev fremlagt i sagen, skyldes beslutningen ikke manglende støtte til idéen bag festivalerne, men et ønske om at skabe bedre synergi mellem byens aktiviteter og sikre et mere mangfoldigt arrangement, der når bredere ud. Økonomi- og Erhvervsudvalget står nu over for opgaven at gentænke konceptet i samarbejde med lokale aktører.

Streetfood som en del af Fredericias DNA

Fredericia har i flere år brugt brandingpuljen til at støtte initiativer, der skal gøre byen mere attraktiv for både borgere og besøgende. Puljen består af faste bevillinger til etablerede arrangementer som Sommerrock og juleaktiviteter, mens 444.000 kr. i 2025 er afsat som frie midler til nye projekter. Det er fra denne pulje, at arrangørerne bag Urbania Street Food og Mad & Kultur søgte støtte.

Urbania Street Food ansøgte om 195.000 kr. til en festival, der var planlagt til J.B. Nielsens Plads i begyndelsen af september. Festivalen skulle tilbyde madoplevelser fra hele verden, kombineret med underholdning og aktiviteter, der var målrettet et bredt publikum – fra børnefamilier til ældre. Ambitionen var samtidig at bidrage til handelslivet i midtbyen ved at samarbejde med andre arrangementer, som eksempelvis Øllets Dag, der fandt sted i samme weekend.

Mad & Kultur søgte på deres side 200.000 kr. til en festival, der skulle kombinere mad, kultur og fællesskab på tværs af byen. Arrangementet blev beskrevet som et samarbejde med Naturpark Lillebælt og lokale aktører for at skabe en helhedsoplevelse, der også inddrog natur og musik. Ifølge arrangørerne havde tidligere udgaver af festivalen tiltrukket mere end 30.000 besøgende, hvoraf en stor andel kom fra uden for Fredericia Kommune.

Trods de ambitiøse planer måtte begge festivaler se deres ansøgninger afvist i denne omgang.

Ønsket om en ny retning

Ifølge Susanne Eilersen, 2. viceborgmester og medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, er beslutningen ikke et udtryk for manglende opbakning til idéen om streetfoodfestivaler. Tværtimod ønsker kommunen at gå i en ny retning for at styrke festivalernes samspil med byens øvrige aktiviteter.

– Vi ønsker at brede det endnu mere ud, og derfor skal vi lave et nyt tilbud, som også inkluderer Fredericia Shopping. Det kunne være spændende at inkludere flere aktører, måske i en weekend med kulturelle indslag og madoplevelser. Men det er vigtigt, at vi udvider konceptet, så det bliver mere mangfoldigt. Derfor skal det gentænkes, og der skal komme et nyt udbud, som også inkorporerer shoppingmuligheder, siger hun.

Hun understreger, at konceptet skal gentænkes i samarbejde med aktørerne, så der skabes en helhedsoplevelse, der kan nå en bredere målgruppe og bidrage til byens samlede branding.

En brandingpulje under pres

Brandingpuljen for 2025 er underlagt stramme økonomiske rammer. Med ansøgninger, der samlet oversteg puljens 444.000 kr., måtte Økonomi- og Erhvervsudvalget foretage en prioritering. Midlerne blev i stedet fordelt til Cirkelbro-koncerterne og Metal Magic Festival, der fik henholdsvis 220.800 kr. og 64.000 kr.

Samtidig besluttede udvalget at omprioritere støtten til Lillebælt Halvmarathon, som de seneste år har oplevet dalende deltagerantal. De 70.000 kr., der tidligere blev afsat til halvmaratonet, skal nu bruges på at renovere kommunens tre pyloner ved indfaldsvejene. 

Disse pyloner har ifølge forvaltningen en vigtig funktion i at synliggøre byens kulturelle aktiviteter og styrke Fredericias branding.

Et bredere perspektiv på fremtidige festivaler

Forvaltningen har vurderet, at begge streetfoodfestivaler lever op til brandingpuljens kriterier, men at en koordineret indsats vil give større værdi for byen. Derfor blev det foreslået, at de to projekter arbejder sammen om at skabe én samlet festival – eller at de placeres tidsmæssigt forskudt for at sikre aktiviteter spredt over året.

Susanne Eilersen peger på, at beslutningen giver mulighed for at tænke større:

– Det er noget, vi gerne vil, men vi ønsker, at det bliver lidt anderledes. Derfor skal det hele sættes op på en ny måde, og vi skal tage det igennem en ny runde for at få det på plads, afslutter hun. 

1...345...14Side 4 af 14
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER