EHF bekræfter stor reform af håndboldens klubturneringer – Champions League udvides til 24 hold

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det europæiske håndboldforbund EHF har på et møde i Wien tirsdag vedtaget en markant ændring af strukturen i de to største klubturneringer for mænd. Fra sæsonen 2026/27 bliver Champions League udvidet til 24 hold, mens European League fremover får 32 deltagere og begynder direkte med et gruppespil.

Dermed står europæisk klubhåndbold over for den største reform i mere end et årti. Formålet er at skabe mere konkurrence, større synlighed og bedre sammenhæng i kalenderen for både klubber, fans og medier.

EHF’s præsident Michael Wiederer kalder beslutningen kulminationen på et langt og grundigt arbejde.
»Reformen af EHF Champions League og EHF European League er resultatet af en dybdegående proces, hvor klubber, ligaer og forbund i hele Europa har været involveret. Den afspejler vores motto fra den seneste kongres, Next Level. Every Game – for det er netop det, vi stræber efter,« siger han.

Ifølge EHF har drøftelserne stået på siden foråret, hvor forbundet indkaldte til møder med repræsentanter fra både herre- og kvindehåndbolden. Gennem sommeren blev input samlet fra Forum Club Handball og fra møder med spillernes egne repræsentanter. Alt sammen med det formål at finde et format, der både respekterer den internationale kalender og samtidig udvikler produktet.

Wiederer lægger vægt på, at kvaliteten blandt de europæiske klubber er så høj, at begge turneringer bliver mere attraktive.
»Niveauet i europæisk klubhåndbold er ekstremt højt, og det vil gøre begge ligaer endnu mere konkurrencedygtige. Det vil øge interessen blandt fans, medier og partnere og placere to endnu stærkere produkter på markedet,« siger han.

Den nye EHF Champions League får et format med seks grupper á fire hold. Efter gruppespillet går de to bedste fra hver pulje videre til en hovedrunde, mens de to nederste fortsætter i European League.

I hovedrunden bliver de tolv kvalificerede hold delt i to grupper med seks hold i hver. Her spiller man igen ude og hjemme. De fire bedste i hver gruppe går videre til kvartfinalerne, hvorfra vinderne kvalificerer sig til den traditionsrige EHF FINAL4 i Köln.

De to femmerhold fra hovedrunden får også en ny chance, da de automatisk kvalificerer sig til ottendedelsfinalen i European League.

Den nye EHF European League kommer samtidig til at bestå af 32 hold fordelt på otte grupper med fire hold i hver. Turneringen starter direkte med gruppespillet – kvalifikationsrunden bliver fjernet.

De to bedste fra hver gruppe går videre til playoff-runden, som spilles ude og hjemme. Her støder de tolv hold til, som blev nummer tre og fire i Champions Leagues gruppespil. De 14 vindere fra playoff-runden suppleres af de to femmerhold fra Champions League, og tilsammen udgør de 16 mandskaber i ottendedelsfinalen, hvorfra turneringen fortsætter frem mod EHF Finals.

Michael Wiederer understreger, at reformen både skal modernisere og forenkle turneringerne.
»Målet har været at forbedre produktet, men samtidig bevare det bedste fra de nuværende formater. Vi udvider deltagerantallet, men de største klubber spiller stadig samme antal hjemmekampe mod andre tophold. Der bliver én runde mindre i et forår, der i forvejen er tæt pakket, og vi styrker European League med hold, der kommer direkte fra Champions League,« siger han.

Placeringerne og fordelingen af pladser til de enkelte lande bliver først endeligt besluttet i december, når EHF’s Executive Committee mødes igen. Her vil man også fastlægge de sidste detaljer i det nye system.

Samtidig bekræfter EHF, at en tilsvarende reform af kvindernes klubturneringer er på vej og forventes at træde i kraft til sæsonen 2027/28.

Med den nye struktur vil europæisk håndbold få to tæt forbundne turneringer, hvor kvalitet, synlighed og konkurrence er nøgleordene. For klubberne betyder det nye muligheder og nye udfordringer – og for tilskuerne flere store kampe at se frem til.

Minister genoptager arbejde med muligt forbud mod bønnekald i det offentlige rum

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund genoptager nu arbejdet med at undersøge muligheden for at indføre et forbud mod bønnekald i det offentlige rum i Danmark.

En tilsvarende undersøgelse blev igangsat tilbage i 2020 under den daværende regering, men blev aldrig færdiggjort og har ligget stille siden folketingsvalget i 2022.

Ifølge ministeren er det vigtigt at trække en tydelig grænse. »Bønnekald fra minareter hører på ingen måde hjemme i Danmark. Der er rig mulighed for at opleve den slags i Stormellemøsten, men det her er ikke Stormellemøsten, og det bliver det heller aldrig,« siger Rasmus Stoklund.

Han understreger, at formålet med arbejdet er at beskytte Danmark mod religiøs påvirkning i det offentlige rum. »Jeg ønsker at beskytte Danmark mod islamisering i det omfang, det overhovedet er muligt. Derfor har jeg nu bedt mit embedsværk om at genoptage arbejdet for at se, om det er muligt at forbyde bønnekald i det offentlige rum,« siger ministeren.

Undersøgelsen skal afdække, hvilke juridiske og forfatningsmæssige rammer der eventuelt kan gøre et forbud muligt.

Nye dækregler kan koste bilister dyrt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny lov, der trådte i kraft 1. juli, stiller nu skærpede krav til danske bilisters dæk. Kører man på “åbenbart uegnede dæk”, kan det fremover koste 1000 kroner i bøde pr. dæk. Men reglerne er lette at misforstå, og det bekymrer dækekspert Alexander Kirk Jensen fra thansen.

»Lovgivningen er ikke specielt konkret og baseret på vurdering. Den er lagt ind under vedligeholdelse af bilen – på linje med at tjekke, at dine lygter virker. Nu skal du så også sikre dig, at dine dæk passer til vejret. Hvis ikke dækkene er i orden kan det udløse en bøde« forklarer han.

Det er politiet, der i situationen skal vurdere, om et dæk er “åbenbart uegnet” til det aktuelle føre – ved sne, is eller sjap.

»Det betyder i praksis, at den enkelte betjent vurderer det på stedet. Og det kan skabe lidt usikkerhed, fordi det jo kræver, at alle er ser ens på hvad is, sne og sjap er« siger Alexander Kirk Jensen.

Nyt krav: Snemærket skal være på dækket

Den nye lov betyder, at dæk, der skal bruges i vinter- og helårsperioden, skal bære symbolet “Three Peak Mountain Snowflake” for at må bruges i hård vinterføre– ofte kaldet snefnug & isbjerg-mærket.

»Det symbol er blevet en del af det nye krav. Tidligere brugte man M+S-mærkningen, men det gælder ikke længere som bevis for, at dækket er egnet til vinterkørsel. De lande, vi sammenligner os med, som Tyskland og Sverige, har allerede ændret loven sidste år, og nu følger Danmark efter,« siger han.

Ifølge Alexander Kirk Jensen er der en simpel tommelfingerregel, som bilister kan bruge som pejlemærke.

»Tommelfingerreglen hedder 7-reglen. Den henviser til når vejtemperaturen falder til under syv grader, bør du skifte til vinterdæk. Det har man sagt i dækbranchen i mange år, og det råd holder stadig. Hvis du gør det, undgår du hele diskussionen om, hvornår dækket er egnet, hvis det opfylder 3-PMSF mærket« forklarer han.

Han peger samtidig på, at det er fornuftigt at skifte i god tid – ikke kun af sikkerhedshensyn, men også fordi værkstederne hurtigt bliver overbookede, når vinteren nærmer sig.

»Hvert år ser vi de samme historier om folk, der ikke kan få tid på værkstedet, når sneen falder. Så skift før alle andre. Det er både billigere og mere sikkert.«

Manglende viden kan blive dyr

»Jeg tror desværre ikke, alle har forstået, hvor stor en forskel det her faktisk gør. Problemet opstår så snart der lægger sne på vejene og det kan være rigtig vanskeligt at finde en tid til at få skiftet sine dæk. Jeg er bange for, at vi ser først rigtigt opmærksomhed på det, når der kommer sager i medierne, eller når folk begynder at få bøder,« siger han.

Og bøderne kan hurtigt mærkes på pengepungen.

»Hvis du kører på ”åbenbart uegnede dæk”, kan det koste dig 1000 kroner per dæk. Det vil sige 4000 kroner for hele bilen. Der er mange andre ting, jeg hellere vil bruge 4000 kroner på end at betale forkerte dæk,« siger Alexander Kirk Jensen med et smil – men med en alvorlig pointe.

Hans budskab til bilisterne er klart: Tag vintervejret alvorligt, og tjek dine dæk i god tid.

Tre sydjyske borgmestre i fælles opråb vil have flere penge til forebyggelse

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. 15 borgmestre fra hele landet går nu sammen med Forebyggelsesalliancen i et åbent brev til Folketinget. Blandt underskriverne er Christian Bro fra Fredericia, Knud Erik Langhoff fra Kolding og Jens Ejner Christensen fra Vejle.

De tre borgmestre bakker op om et fælles krav om, at der skal langt flere penge til forebyggelse, hvis Danmark skal udnytte sit sundhedspotentiale.

Fra 2027 er der afsat 250 millioner kroner årligt til kommunernes forebyggelsesarbejde – svarende til omkring 2,6 millioner kroner pr. kommune. Ifølge borgmestrene er det langt fra nok.

»Det er glædeligt, at regeringen med folkesundhedsloven anerkender kommunernes rolle. Men anerkendelse uden midler er ikke nok. Kommunerne skal have en reel chance for at levere, ellers bliver det her endnu et stykke symbolpolitik,« siger Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica og talsperson for Forebyggelsesalliancen.

Alliancen og borgmestrene peger på, at bedre forebyggelse ikke blot handler om trivsel, men også om store besparelser. Hvis Danmark formår at reducere blot tre af de største risikofaktorer – rygning, alkohol og fysisk inaktivitet – kan sundhedsvæsenet spare op mod 20 milliarder kroner årligt, mens danskerne i gennemsnit vil kunne leve op til 4,5 år længere.

»Det er urealistisk at tro, at kommunerne kan løfte denne opgave med mindre end tre millioner kroner hver. Derfor skal Christiansborg tage et nationalt medansvar – både med finansiering og med konkrete mål,« siger Camilla Thind Sunesen.

Borgmestrene opfordrer samtidig Folketinget til at fastsætte forpligtende nationale mål for færre sygedage, færre kroniske sygdomme og bedre trivsel.

»Vi står med en historisk mulighed for at løfte både danskernes livskvalitet og økonomien. Men det kræver, at politikerne tør sætte ambitiøse nationale mål,« siger Camilla Thind Sunesen.

Forebyggelsesalliancen består af 29 organisationer og virksomheder, herunder Psykiatrifonden, Gigtforeningen, Dansk Firmaidræt, Danmarks Apotekerforening og Fonden Mental Sundhed.

Ørsted-topchef iværksætter stor fyringsrunde

Af
Redaktionen
-
0

BUSINESS. Energiselskabet Ørsted står foran en massiv spareplan, der vil reducere medarbejderstaben med 2.000 ansatte frem mod 2028. Det skriver Berlingske torsdag.

Allerede i år skal omkring 500 stillinger nedlægges, mens resten af reduktionerne ventes gennemført i løbet af 2026 og 2027.

Planen blev ifølge avisen præsenteret for medarbejderne torsdag formiddag af topchef Rasmus Errboe, som tiltrådte posten i februar 2025 efter fyringen af Mads Nipper.

Errboe har tidligere varslet, at Ørsted stod over for betydelige besparelser efter et år præget af økonomiske udfordringer og tab på store havvindprojekter.

LEDER: Mens vi kigger ud, visner blikket indad

Af
Andreas Andreassen
-
0

Folketinget åbnede tirsdag. Statsminister Mette Frederiksen malede et billede af verden, som var den på kanten af sammenbrud. Vi skal ikke være bange, lød det – men alligevel kan russerne, ifølge de samme taler, stå her om to år.

Det er et dobbeltbudskab, vi efterhånden kender alt for godt. Frygt og fornuft i samme sætning. Tryghed eller utryghed. Vi mangler næsten bare sætningen: Frederiksen eller kaos, så var parolerne helt perfekt. Vi møder en konstant påmindelse om, at verden er farlig, og at vi derfor må acceptere lidt mindre frihed, lidt mindre selvbestemmelse, lidt mere kontrol. Gammelmedierne flæsker det hele ukritisk i sig og de dygtige dokumentarister, journalister og analytikere er fortid. Eksperter hentes ind på bestilling i stedet, og siger med få undtagelser præcis, hvad gammelmedierne synes, de skal sige.

Jeg kommer til at tænke på CV Jørgensens sang om Günther på Costa del Sol – manden, der ser det hele gå ad helvede til og beslutter sig for at flygte. Den sarkastiske dansker, der dropper ansvar og virkelighed for en cocktail og en flamenco i swimmingpoolen.
På en sær måde føles det som et billede på vores tid. Vi flygter ikke fysisk, men mentalt. Vi lukker os ind i tryghedens små bobler, mens vi lader systemet tænke for os.

Friheden svinder ikke fra den ene dag til den anden. Den glider væk under dække af bekymring og hensyn. Det er altid “for vores eget bedste”.
Forældrene må ikke længere definere, hvad der er bedst for deres børn.
Universiteterne skal ikke længere danne, men spare.
Og medierne – selv børnenes nyheder – er blevet en forlængelse af statens kommunikation. Ultra Nyt er efterhånden så systempositivt, at man næsten savner den naive nysgerrighed, journalistikken engang byggede på.

Samtidig fylder verdensscenen mere end Danmark selv.
Statsministeren rejser fra topmøde til topmøde og taler om verdensfreden. Lars Løkke kunne i princippet holde fri – hun klarer både hans og sin egen post. Slip ham fri, der er fadøl i Nyhavn. Lad ham nyde Danmark i stedet.
Som historiker forstår jeg udmærket, at Danmark skal orientere sig mod udlandet. Men når verdenspolitikken bliver vigtigere end vores egen virkelighed, mister vi retningen.

Vi ser ud – men glemmer at se ind.

Og mens vi diskuterer Ukraine, Palæstina og stormagternes spil, forringes vores uddannelser, vores sundhedsvæsen og vores lokale fællesskab. Danmark står stadig her, men opmærksomheden er for længst flyttet.

Folketinget åbnede med alvor og dystre varsler. Måske burde nogen minde dem om, at der også findes et land herhjemme, som har brug for politisk mod – ikke bare globalt udsyn.

DMI varsler stormende kuling, kraftig regn og forhøjet vandstand søndag

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Søndag den 5. oktober bliver en blæsende og våd efterårsdag, når stormlavtrykket Amy passerer tæt forbi Danmark. DMI har tidligt søndag morgen udsendt varsler for stormende kuling, vindstød af stormstyrke, kraftig regn og forhøjet vandstand – især i det vestlige Danmark.

Lavtrykket, som ligger sydøst for Shetlandsøerne, bevæger sig mod sydøst og ventes at ramme Danmark i løbet af dagen. Ifølge DMI vil det bringe både kraftig vind og omfattende nedbør med sig.

»Vi forventer, at vinden tiltager fra vest og nordvest, og over Nordsøen kan der komme stormende kuling med vindstød af stormstyrke,« siger vagthavende meteorolog Henning Gisselø fra DMI.

Risiko for storm og kraftige byger

DMI’s varsel gælder den jyske vestkyst i tidsrummet mellem klokken 16 og 23 søndag aften. Her kan vinden tage kraftigt til, og kystområder må forvente udfordringer med både vind og havvand.

Samtidig trækker et udbredt regnvejr ind over landet fra vest. Regnen bliver ledsaget af kraftige byger, der lokalt kan give 20–40 millimeter nedbør frem til søndag aften.

»Der er udsendt risiko for kraftig regn på mellem 30 og 50 millimeter i løbet af 24 timer – især for Jylland. Det kan lokalt føre til vand på vejene og mindre oversvømmelser,« siger Gisselø.

Vinden presser havet ind

Den hårde vestenvind over Nordsøen vil samtidig presse vand ind mod Vadehavet og den jyske vestkyst. Søndag omkring middag ventes vandstanden i Vadehavet at stige til mellem 2,4 og 3,0 meter, mens den langs Vestkysten kan nå 1,9 til 2,4 meter.

Senere på dagen vil vinden også påvirke Limfjorden, hvor der i den vestlige del forventes vandstande mellem 1,3 og 1,5 meter fra søndag eftermiddag.

Myndighederne opfordrer beboere i de mest udsatte områder til at følge udviklingen og holde øje med DMI’s opdaterede varsler i løbet af dagen.

Efterårsvejr på fuld styrke

Stormlavtrykket Amy ventes gradvist at svækkes, når det bevæger sig væk mod sydøst, men søndagen vil fortsat byde på voldsomt vejr. Kombinationen af kraftig vind, kraftige regnbyger og forhøjet vandstand betyder, at både trafikanter og kystområder kan blive udfordrede.

»Vi holder øje med situationen og opdaterer ved behov,« lyder det fra DMI’s morgenmelding klokken 05.20.

Mikkel Hansen åbnede sin tour i Odense med humor, alvor og OL-guld

Af
Redaktionen
-
0

EVENT. Musikhuset Posten i Odense lagde tirsdag aften scene til tourstarten for Mikkel Hansen, hvor en fyldt sal fik både latter, eftertænksomhed og gåsehud. I tæt samspil med moderator Thomas Kristensen leverede håndboldikonet en aften fuld af ping pong, personlige fortællinger og de helt store øjeblikke.

Mikkel Hansen lagde fra land med en frisk tone og en befriende ærlighed i replikkerne. Publikum kunne mærke, at han havde lyst til at dele – også de hårde kapitler. Han fortalte åbent om en ungdom på Sydfyn, hvor skoletrætheden kostede flere ekstra år på vejen mod studentereksamen, og om det at kæmpe videre, når vejen ikke er snorlige.

Knæskaden, der satte sit præg på store dele af karrieren, fyldte naturligvis også. »Det var en hård tid,« sagde han, og med selvironi fortalte han om at skulle tilpasse sit spil og sin hverdag til en krop, der ikke altid fulgte med ambitionerne.

De store triumfer fik naturligvis også plads. OL-guldet i Tokyo var et højdepunkt, men Mikkel Hansen fortalte med et skævt smil, at »franskmændene ikke ligefrem stod i kø for at gratulere.« Til gengæld stod en hel nation bag hjemme foran skærmene.

Aftenen fik også en mere alvorlig kant, da han delte om sin fars kamp med kræft og om sine egne blodpropper i både ben og lunger – episoder, der satte livet og sporten i perspektiv.

Som et naturligt punktum på en eventyrlig karriere blev der skruet op for de store billeder: OL-guld, VM-triumfer og rollen som mentor for en ny generation af unge stjerner.

Og så det ultimative øjeblik: Foredraget sluttede med et foto på storskærmen af to konger – Mikkel Hansen og H.K.H. Kongen – taget ved OL i Paris.

Touren fortsætter nu rundt i hele landet i oktober og november, hvor håndboldfans og sportsinteresserede får muligheden for at komme helt tæt på mennesket bag legenden.

Billetter kan findes på mikkelhansentour.dk.

Nekrolog: Jørgen Leth – stemmen, der satte ord på livet

Af
Andreas Andreassen
-
0

NEKROLOG. Mandag aften er Jørgen Leth død i en alder af 88 år efter kort tids sygdom. Med hans bortgang mister Danmark ikke blot en forfatter og filminstruktør, men en af de mest markante stemmer i nyere dansk kultur.

Jørgen Leth debuterede som digter i 1962 med Gult lys, og herfra voksede et forfatterskab frem, der i sin enkle, nøgterne stil skabte billeder, som blev siddende. Han skrev ikke for at pynte sproget, men for at afdække verden lag for lag, detalje for detalje. Han var kompromisløs i sin form – og det var netop enkelheden, der gjorde ham så kompleks.

I årene efter digtdebuten bevægede han sig frit mellem genrer og kunstarter. Han blev filmskaber med Det perfekte menneske (1967), en ikonisk kortfilm, der stadig står som et hovedværk i dansk dokumentartradition. Senere skabte han De fem benspænd (2003) sammen med Lars von Trier, hvor han – som han altid gjorde – satte sig selv på spil i kunstens maskineri.

Jørgen Leths stemme blev en fortælling i sig selv. Dybt genkendelig, nasalt bølgende, med en rytme og frasering, der gjorde selv de mindste detaljer til poesi. Som mangeårig cykelkommentator på TV 2 blev han en del af danskeres sommer. Millioner har siddet foran fjernsynet og hørt ham beskrive Tour de France med sætninger, der blandede præcision med lyrisk billedkraft. For ham var det ikke bare sport – det var drama, myte, helte og lidelse.

»Stemmen er blevet tavs,« skrev forlagschef Simon Pasternak i sin mindeord. »Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv.«

Heltene, kærligheden og døden

Gennem hele sit virke vendte Leth tilbage til de samme grundtemaer: fascinationen af helte, passionen for kærlighed, skønheden i detaljen – og den konstante bevidsthed om døden. Han skrev med en kølig klarhed, men uden at forfalde til kynisme.

Hans seneste digtsamling, Zombie (2025), blev endnu et eksempel på den kompromisløse insisteren på at skrive sig helt ind i det personlige, selv når kroppen svigtede og døden nærmede sig. Han blev ved til det sidste.

Jørgen Leth levede et liv, hvor grænserne mellem roller var flydende. Han var forfatter, journalist, radiomand, filminstruktør, cykelekspert og musiker. Han var højt respekteret, men også indimellem udskældt. Han vakte debat med sin selvbiografi Det uperfekte menneske (2005), hvor hans hudløse ærlighed om privatlivet satte sindene i kog. Men han veg aldrig tilbage fra sin kunstneriske mission: at skrive og fortælle virkeligheden, som han så og oplevede den.

For mange var Jørgen Leth mere end en kunstner – han var en inspirationskilde. Hans måde at arbejde med metaforen på, hans evne til at gøre en lille detalje stor og betydningsfuld, har sat spor i både litteratur, film og journalistik.

Han lærte os, at en metafor ikke er pynt, men en nøgle til at se verden på en ny måde. At en cykelrytter på vej op ad Alpe d’Huez ikke bare er sport, men også et billede på livet selv: styrke, smerte, sårbarhed.

En kompromisløs kunstner

Jørgen Leths betydning ligger ikke kun i de værker, han skabte, men i måden han skabte dem på. Med enkelhed, med kølighed, med en sjælden ærlighed. Han ville altid vise noget, ikke forklare alt. Det gjorde ham til en af de mest kompromisløse stemmer i dansk kultur.

»Han skrev med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv,« som Simon Pasternak formulerede det.

Et ekko vil leve videre

Med Jørgen Leths død er en stemme forstummet. Men ekkoet vil leve videre – i digtene, i filmene, i kommentarsporene fra Tour de France, i de mennesker han inspirerede, og i de metaforer han lærte os at forstå.

Han efterlader sig en arv, der er langt større end et forfatterskab. Han efterlader en måde at se verden på.

Det uperfekte menneske

En af de mest omtalte udgivelser i hans karriere var selvbiografien Det uperfekte menneske (2005). Bogen skabte heftig debat, fordi den med uforbeholden ærlighed beskrev både hans kunstneriske virke og hans private liv. Men for Jørgen Leth var netop ærligheden og hudløsheden en nødvendighed. Han holdt intet tilbage, og på den måde blev værket en fortælling uden lige – en nøgen skildring af mennesket bag kunstneren, med alle dets fejl og ufuldkommenheder. For mange læsere var det chokerende, for andre dybt befriende.

Jeg vil savne ham. Mange vil savne ham.

Jørgen Leth blev 88 år.

Droneforbud i hele Danmark: Kan give op til 2 års fængsel

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Fra mandag den 29. september bliver det forbudt at flyve med droner i hele det danske luftrum. Forbuddet gælder frem til fredag den 3. oktober og er sat i værk i forbindelse med EU-topmødet i Danmark.

Beslutningen kommer efter flere episoder med droner tæt på danske lufthavne. Transportminister Thomas Danielsen forklarer, at myndighederne ikke vil tage nogen chancer.

»Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid. Samtidig er Danmark i den kommende uge vært for EU’s ledere, hvor vi skal have ekstra fokus på sikkerheden. Derfor lukker vi fra og med mandag til og med fredag det danske luftrum for al civil droneflyvning. På den måde fjerner vi risikoen for, at fjendtlige droner kan forveksles med lovlige droner og omvendt,« siger han.

Skærpet sikkerhed under topmødet

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen peger på, at situationen kræver ekstraordinære tiltag.

»Vi står lige nu i en svær sikkerhedspolitisk situation, og vi skal sørge for de bedst mulige arbejdsforhold for Forsvaret og Politiet, når de skal stå for sikkerheden under EU-topmødet. En opgave, der i forvejen kræver en stor indsats fra vores myndigheder, som arbejder i døgndrift for at beskytte danskerne og vores gæster,« siger han.

Også justitsminister Peter Hummelgaard understreger behovet for forbuddet.

»Politiet er i markant forhøjet beredskab, og vores myndigheder skal bruge deres kræfter der, hvor det er nødvendigt for at passe på danskerne og vores gæster. Formålet med forbuddet mod civil droneflyvning er bl.a. at forenkle sikkerhedsarbejdet for politiet, så politiet ikke skal bruge kræfter på civile droner uden sikkerheds- og politimæssig relevans,« siger han.

Strafferammen er hård

Forbuddet er udstedt med hjemmel i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke hele eller dele af luftrummet af hensyn til den offentlige sikkerhed. Overtrædelse kan blive dyr – og i værste fald koste friheden.

En overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.

Dispensation i særlige tilfælde

Forbuddet omfatter ikke militære droner, statsluftfart med droner som politi- og beredskabsopgaver, samt sundheds- og redningsoperationer. Derudover kan kommercielle aktører i helt særlige tilfælde søge dispensation hos Trafikstyrelsen – eksempelvis hvis der er tale om uopsættelige samfundsvigtige opgaver.

Droneforbuddet træder i kraft mandag den 29. september og varer til og med fredag den 3. oktober. Det gælder hele døgnet og hele landet.

1...252627...41Side 26 af 41