POLITIK. Elregningen bliver mærkbart lavere for danske familier de kommende år. Folketinget har vedtaget at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027 til EU’s minimum, hvilket i praksis betyder, at afgiften næsten forsvinder. Beslutningen skal give luft i privatøkonomien for danskerne i en tid med høje priser på dagligvarer og faste udgifter.
Sænkelsen af elafgiften rammer bredt, men har størst betydning for husholdninger med lave indkomster. Selvom familier med høje indkomster ofte bruger mest strøm i kroner og øre, fylder elregningen relativt mere hos dem, der har færrest penge at gøre godt med. Derfor er lettelsen blandt de mest lighedsskabende afgiftsændringer.
Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen vil mange kunne mærke forskellen direkte i hverdagen. »Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det mener jeg, at vi gør med det her forslag. Lempelsen af elafgiften kommer relativt set de danskere, der har mindst til gode, fordi lempelsen fylder mere i deres samlede økonomi. Det vil betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn i hus får ca. 4.000 kr. om året mere til sig selv, mens et pensionistpar i hus får ca. 2.700 kr. ekstra«, siger skatteministeren.
Afgiftsnedsættelsen er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i både 2026 og 2027, og det skal give et tydeligt løft i husholdningsbudgetterne over hele landet.
Skatteministeren peger på, at initiativet er et første skridt i arbejdet med at afbøde de økonomiske udfordringer for mange familier. »Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede og handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser. Vi er slet ikke færdige, og derfor kigger vi også løbende ind i, hvordan vi kan sikre, at danskerne får mere luft i økonomien«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Samlet set indebærer finanslovsaftalen skattelettelser og afgiftsnedsættelser for knap 15 milliarder kroner. Regeringen vurderer samtidig, at de samlede økonomiske tiltag og generelle lønstigninger betyder, at en arbejderfamilie med børn i 2026 vil have mere end 30.000 kroner mere til rådighed sammenlignet med 2024, mens en enlig pensionist vil have omkring 12.000 kroner ekstra.
ANALYSE. Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med et arbejdsmiljø, der slider både fysisk og psykisk. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det især er ansatte i omsorgsfagene og i hotel- og restaurationsbranchen, der er hårdest ramt, når det gælder belastninger i arbejdslivet.
Analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynets store arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L fra 2023 med omkring 22.000 besvarelser, viser, at 440.000 lønmodtagere i Danmark har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk hårdt, psykisk hårdt eller begge dele. For 59.000 lønmodtagere er belastningen dobbelt, fordi arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk krævende.
Særligt inden for sociale institutioner som plejehjem, hjemmepleje og daginstitutioner er arbejdsmiljøet udfordret. Her har fire ud af ti medarbejdere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Også hotel- og restaurationsbranchen ligger højt, hvor mere end tre ud af ti ansatte er ramt.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tale om et alvorligt problem, som kan få konsekvenser langt ud over den enkelte arbejdsplads.
»Tusindvis af danskere går på arbejde med risikoen for at blive nedslidt,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han peger på, at et dårligt arbejdsmiljø ikke kun rammer den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundsøkonomien som helhed.
»Hårdt arbejdsmiljø er til skade for både den ansatte, virksomheden og samfundsøkonomien. Nogle medarbejdere er endda udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, og det forværrer de negative konsekvenser,« siger han.
Analysen viser samtidig en tydelig ulighed mellem forskellige uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte er markant hårdere ramt end personer med videregående uddannelser. Andelen af ufaglærte, der oplever både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, er dobbelt så høj som blandt personer med mellemlange videregående uddannelser og hele otte gange højere end blandt akademikere.
Også faglærte ligger over gennemsnittet, mens akademikere generelt er mindst udsatte, både når det gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at kvinder oftere end mænd er udsat for hårde belastninger på jobbet.
Ifølge chefanalytikeren kan det få direkte betydning for, hvor længe mange lønmodtagere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.
»Det dårlige arbejdsmiljø kan have direkte konsekvenser for, hvor længe man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det urealistisk at arbejde til folkepensionsalderen,« siger Kristoffer Lind Glavind.
Han advarer samtidig om, at problemerne kan forværre den mangel på arbejdskraft, som allerede præger især velfærdsområderne.
»Vi bliver nødt til at forbedre arbejdsmiljøet for at kunne fastholde og rekruttere til fremtidens velfærd. Der er allerede i dag mangel på medarbejdere i omsorgsfagene, og det bliver kun værre. Nye tal fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 24.000 flere SOSU’er og 4.000 flere pædagoger end i dag,« siger han.
Analysen slår fast, at hårdt arbejdsmiljø kan dække over både fysiske belastninger som smerter, træthed og tunge løft og psykiske belastninger som stress, vold, trusler, mobning og depressive symptomer. Når de to former for belastning optræder samtidig, øges risikoen for nedslidning markant.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger tallene behovet for en målrettet indsats, hvis flere danskere skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden at blive slidt op undervejs.
Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder. Tværtimod. Det er ofte netop her, man mærker, hvad der betyder noget – og hvem man har tillid til.
2025 har været et særligt år for AVISEN. Et rekordår. Allerede i oktober passerede vi niveauet fra 2024, og siden er læsertallene fortsat opad. I Middelfart og Kolding har interessen været markant voksende, og samtidig har vores nye platform, SYDAVISEN.dk, fundet sit publikum og bidraget med ny rækkevidde og nye læsere.
Den udvikling er ikke tilfældig. Den er resultatet af et valg.
Vi arbejder med nyheder og indsigt, der tager udgangspunkt i det lokale. I byerne, som de faktisk leves. I det, der ikke altid bliver skrevet, men som alligevel former hverdagen, beslutningerne og samtalerne. Vi er til stede, vi følger med, og vi ved mere end det, der kan opsummeres i et opslag på sociale medier.
Det forpligter. Og det kræver opbakning.
Derfor kommer vi i det nye år med flere nyheder, nye formater og nye måder at være en del af fællesskabet omkring AVISEN. Vi udvider vores tilstedeværelse, går fysisk ind i flere byer og åbner samtidig for nye muligheder for dem, der ønsker at støtte arbejdet – både som læsere og som virksomheder.
En del af det er AVISEN Premium. Et fællesskab for dem, der vil mere end bare at læse med. For dem, der ønsker at være med til at sikre, at der også fremover er plads til nyheder og indsigt med lokalt udsyn. Man kan læse mere her: https://ddig.dk/avisen-premium/
Julen er ikke en afslutning. Den er en pause. En mulighed for at sige tak, før vi fortsætter.
Tak til alle læsere, samarbejdspartnere og støtter for tilliden i 2025. Vi ønsker jer alle en glædelig jul.
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.
Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.
Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.
»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.
Et opgør med praksis efter valget
Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.
I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.
»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.
Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.
Styrke tilliden – og lysten til at stemme
Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.
»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.
Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.
»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«
Lokalt afsæt – national debat
Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.
Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.
»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.
Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.
POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.
Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.
96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.
I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.
Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«
Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«
I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.
For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.
Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.
Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.
For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.
De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.
Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.
Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.
For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.
Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.
Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.
Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.
Fredericia er ikke længere bare byen midt imellem. Ifølge ejendomsmægler Rasmus Rüsz står boligmarkedet foran et nyt skifte i 2026, hvor flere tilflyttere, faldende renter og et ændret køberlag kan sætte ny fart i byen.
Når man træder ind i de nye lokaler i det tidligere apotek på hjørnet af Jyllandsgade og Købmagergade, er det ikke kun rammerne, der har ændret sig. For Rasmus Rüsz, indehaver af danbolig Fredericia, markerer flytningen også begyndelsen på et nyt kapitel – både for forretningen og for hans blik på Fredericias boligmarked i 2026.
»Nye lokaler, nye rammer, liv og glade dage,« siger han med et smil, da snakken falder på året, der kommer. Men bag den lette formulering ligger en meget konkret ambition: at tage en større del af markedet – ved at sætte de rigtige mennesker på opgaven.
Flere kræfter på holdet
Planen for 2026 er klar. Der skal mandes op. Ikke med hvem som helst, men med erfarne kræfter, der kender byen og kender markedet.
»Vi skal have vores del af markedet. Og måden, vi gør det på, er ved at have de rigtige folk på opgaven,« siger Rüsz og fortæller, at holdet bliver styrket med blandt andre Oliver Rand, der tidligere har været en del af forretningen.
Det handler ikke om volumen for volumenens skyld, understreger han, men om kvalitet og erfaring i et marked, hvor relationer, lokalkendskab og timing betyder mere end nogensinde.
At kende hver en vej – og hver en sti
danbolig Fredericia kører i øjeblikket en kampagne med budskabet om, at de kender hver en vej i byen. For Rasmus Rüsz er det ikke en marketingkliché, men en konkret faglig pointe.
»Når man har været ejendomsmægler her i byen i snart 20 år, så kender man ikke bare hver en vej – man kender også hver en sti. Og man kender menneskerne,« siger han.
Det gør en forskel, både for sælger og køber. For køberen skaber det tryghed at få fortalt, hvor legepladsen ligger, hvem der bor i kvarteret, og hvilke familier der passer sammen. For sælgeren betyder det, at boligen bliver solgt med en fortælling, der rækker ud over murstenene.
»Lokalkendskab giver en kæmpestor berøringsflade. Og det gør det nemmere at skabe tillid – og i sidste ende at få et hus solgt.«
Fredericia – et marked, man flytter til
Hvis man skal forstå, hvorfor Fredericia er et attraktivt boligmarked, skal man ifølge Rüsz starte ét sted: byen er et sted, man flytter til – ikke fra.
»Fredericia er en del af Trekantområdet, og det betyder noget. Men vi har samtidig en prissætning, der ligger mere tilgængeligt end Vejle og Kolding. Det gør, at vi får en bredere målgruppe.«
De seneste år har han set et tydeligt skifte i, hvem der køber boliger i byen. Ud over de klassiske købere er der kommet flere med længere uddannelser – folk, der tidligere ville have valgt Vejle, Kolding eller Børkop.
»Det er mennesker, der kommer til byen for arbejdspladserne. Og det er et kæmpe flueben for Fredericia.«
Tallene for Fredericia rykker sig og potentialet er stort, forklarer Rasmus Rüsz, der har været ejendomsmægler i Fredericia i årtier.
Den lille store by
Når Rüsz skal sætte ord på Fredericias særlige tiltrækningskraft, vender han igen og igen tilbage til det samme billede: byen som en lille stor by – eller en stor lille by.
»Fredericia har alt, men den er ikke større, end at man møder folk, man kender. Jeg kan ikke gå en tur på gågaden uden at møde nogen – og det tror jeg heller ikke, du kan.«
Den kvalitet er svær at måle i statistikker, men ifølge Rüsz er det præcis den, mange tilflyttere falder for. Samtidig peger han på naturen som en undervurderet styrke.
»Der er simpelthen noget fed natur her omkring. Og det giver en tryghed. Et indtryk af, at det er et ordentligt sted at bo.«
Boligmarkedets rygrad
Ser man på tallene, er det stadig de såkaldte “rugbrødshandler”, der bærer markedet. »Boliger omkring to millioner kroner er stadig rygraden. Det er det, folk har råd til.« Men der er sket noget de seneste år. Ifølge Rüsz er der kommet mere “hul” i markedet – især i det segment, hvor køberne tidligere ville have valgt nabobyerne. Salget af boliger over 3, 4 og 5 millioner går den rigtige vej. De finder også Fredericia.
»Det er ikke en eksplosion, men der er kommet mere bevægelse. Og det er sundt.«
Når han kigger frem mod 2026, er han ikke i tvivl om, at den udvikling fortsætter.
»Det lag kommer til at flytte sig endnu mere.«
Ikke fordi markedet eksploderer, men fordi tilflytterne trækker flere med sig. Når venner, kolleger og netværk følger efter, opstår der en selvforstærkende effekt.
»Det er præcis det, vi så i Børkop i sin tid. Folk flyttede dertil, trak andre med, og pludselig voksede området.« Rüsz forventer, at noget lignende vil ske i Fredericia – i takt med, at byen får et ry for at være et sted i udvikling.
Nyt byråd, nye prioriteringer
Han peger også på det kommende byråd som en faktor, der kan få betydning for boligmarkedet, hvis det nye byråd forstår, at alt det de investerer i kommer igen i form af tilflyttere og dermed skatteborgere, som bidrager til velfærden, så når Fredericia rigtig langt.
»Hvis vi skal have folk til at flytte hertil, så skal byen være attraktiv. Det handler om asfalt, cykelstier, lygtepæle – alle de små ting, der gør hverdagen nem.« Ifølge Rüsz har nabokommuner haft succes med at tænke bosætning som en forretningsmodel. Den tilgang håber han også vil præge Fredericia.
Et af de mest markante træk ved markedet lige nu er, at udbuddet af salgbare boliger er faldet – især det seneste halve år. Forklaringen er ifølge Rüsz enkel, men effektiv: psykologi.
»Hvis du er en børnefamilie, der gerne vil flytte videre, men ikke kan se, hvad du skal flytte til, så sætter du heller ikke dit hus til salg.« Det skaber en negativ spiral, hvor færre boliger kommer på markedet, og bevægelsen bremses. Men den kan også vende hurtigt. »Det tager ikke lang tid at få markedet til at gå i stå – men når først der kommer nogle succeser, så løsner det sig igen.«
Renten som medspiller
Til sidst falder snakken naturligt på renter og banker. Her er Rüsz forsigtigt optimistisk.
»Falder den lange rente lidt mere, og bliver bankerne en smule mere fleksible, så kommer det til at sætte gang i markedet.« Samtidig peger han på, at udbuddet i de store byer falder, og at lejlighedsmarkedet i Aarhus og København er gået “helt bananas”. »De ringe breder sig. Og de når også Fredericia.«
For Rasmus Rüsz er 2026 ikke året, hvor alt vender på hovedet – men året, hvor en udvikling fortsætter.
»Vores kernehandler vil stadig være omkring to millioner. Men det andet lag kommer til at flytte sig. Og det bliver rigtig godt.« Med nye rammer, flere kræfter på holdet og et boligmarked i bevægelse ser han frem mod et år, hvor Fredericia for alvor cementerer sin position som en by, man flytter til – og bliver i.
POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres pumpepriser online i realtid, så prisen på standeren også kan ses digitalt.
Tiltaget skal være med til at styrke konkurrencen på benzinmarkedet, som ifølge Erhvervsministeriet har været svækket. Når priserne bliver offentligt tilgængelige, får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne og vælge den tankstation, der tilbyder den bedste pris.
Som en del af ordningen bliver priserne også tilgængelige direkte i Google Maps. Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør det nemt for bilister at orientere sig, allerede inden de sætter sig bag rattet. Dermed kan man hjemmefra afgøre, hvor det bedst kan betale sig at tanke.
Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at bilen spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og at gennemsigtighed er afgørende for en sund konkurrence. Han siger »Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser.«
Også hos Google ser man ordningen som en fordel for forbrugerne. Landechef for Google Danmark, Bianca Bruhn, fremhæver, at realtidsdata gør det lettere at træffe informerede valg. Hun udtaler »Benzinpriser i realtid hjælper forbrugerne med at træffe velovervejede beslutninger. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at gøre det nemmere for danskerne at finde den rette tankstation i de tjenester, de allerede bruger, som fx Google Maps. I forvejen er der i Maps live-information om fx ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig.«
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge udviklingen for at sikre, at de nye regler faktisk fører til øget konkurrence og kommer bilisterne til gode. Målet er, at større åbenhed om priserne skal give mere bevægelse på markedet og bedre vilkår for forbrugerne.
Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.
Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred. Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.
Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.
POLITIK. Antallet af personer, der frivilligt er rejst til Syrien med økonomisk støtte, er steget markant i år. Nye tal viser, at 580 personer til og med november 2025 har benyttet sig af repatrieringsordningen til at forlade Danmark og rejse til Syrien.
Samlet set er der i perioden registreret 711 personer af alle nationaliteter, som er udrejst frivilligt med støtte efter repatrieringsloven. Heraf udgør udrejserne til Syrien langt størstedelen. Udviklingen gør 2025 til det år, hvor flest personer nogensinde har forladt landet med økonomisk hjælp gennem ordningen.
Til sammenligning var rekordåret tidligere 2011, hvor 613 personer rejste frivilligt med støtte. Alene udrejserne til Syrien i 2025 ligger næsten på niveau med det samlede antal for hele perioden fra 2019 til og med 2024.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ser udviklingen som positiv. Han siger »Til og med november i år har omtrent lige så mange valgt at rejse frivilligt til Syrien med støtte efter repatrieringsloven som i de foregående seks år til sammen. Det er godt nyt.«
Ifølge ministeren spiller ordningen en vigtig rolle for personer, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, men som ikke selv har de økonomiske muligheder for det. Han understreger »Ordningen gør det praktisk muligt for udlændinge, der ikke selv har råd, at genetablere sig i hjemlandet. Samtidig ved vi, at de udlændinge, der gør brug af ordningen, generelt har haft vanskeligt ved at falde til i Danmark.«
Repatrieringsordningen giver mulighed for økonomisk støtte til udrejse og etablering i hjemlandet og har i flere år været et redskab i udlændingepolitikken. Tallene for 2025 viser, at ordningen i stigende grad bliver brugt, særligt i forhold til udrejser til Syrien.
